Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•312
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
29. Kolbensrod. Udt. ka lb ænnsre (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). — Kolbiornsrudt NRJ. IV 138. Kolbenßrod 1593.
Kol-bentzrød 1600. Kolbiønsrød 1625. Kolbentzrød 1664.
Kolbents-røed 1723.
Efter PnSt. S. 164 antagelig opr. *Kolbeinsruð, af det gamle
Mandsnavn Kolbeina. Efter Formen i NRJ. IV skulde det være opr.
* K o 1 b j o r n s r u Ö, af Mandsnavnet Kol b j om, hvoraf Gen. Kolbjorns
for Kol bj ar nar forekommer allerede 1317, og Kolbjørnrød i Raade (K o
1-biornarud RB. 487) udtales nu Kälbenrø. Den nævnte Form skriver sig
dog ikke fra nogen god Kilde, og den nuværende Betoning taler vel for
Oprindelse af K o 1 b e i n n.
.30. 31. Nalum nordre og søndre. Udt nalómm —
Næiardh-eim a Neseno RB. 182. Nardim NRJ. IV 138. Narem DN. XII
724, 1537. Nafflum St. 58. Naulitn 1593 Naufflinn 1600. Naufflim
1604.Vi,Vi. Naufflemb 1625. Nalum nordre med Grøtterød og Ingrj,
Nalum søndre 1664. Neflem nordre meel Grøterød og Ingerie, Naflem
søndre 1723.
N j a r ð e i m r, Sammensætning af heimr med Stammen i Gudenavnet
Njord (Njorðr), se Munch NGHS. S. 211. Samme Navn er Njæreim i Haa,
Nereim i Ølen i Fjelberg, Næretn i Vestnes, medens Nerdrum i Fet er opr.
Njarðarin. Njarð- har foruden her faaet Udtalen Nal- (med «tykt» 1)
ogsaa i Navnet Nardo i Strinden (i Niærdole AB. 32). Intet af de gamle
Gudenavne forekommer i saa mange forskjellige Forbindelser i Stedsnavne
som dette; foruden med heimr lindes det sms. med vin, med land, med
vik, med ø y, med li ó 1 1, med h o f og endelig med log (Flt.) i N j a r ð a r
log, det gamle Navn paa Tysnesøen i Søndhordland. I disse
Sammensætninger forekommer det dels, som her, i Stammeformen, dels i Genitivformen
Njarðar. — Underbruget Grøtterød er GN. 63, Ingrj GN. 65.
32. Holone. Udt. lió’lónne. —- i Holonne RB. 44. Hulund
1604. Vi. Hulundt 1625. Holund 1664. Hoeltind 1723.
H o 1 u n n i, Dat. i best. Form af li o 1 a f., Huluing, Fordybning
(Indl. S. 56).
33. Brekke østre. Udt. brække. — [Brecke NRJ. IV 138].
Bræche 1664. 1723.
Jfr. GN. 11.
34. 35. Rugland vestre og ostre. Udt. ruvvlann, [ogsaa opg.
røulann]. — Riighland øvre RB. 44 s. a Rugb[lande] DN. X 91,
1412. Roglandt NRJ. IV 138. Roglanndt St. 57 b. Rouland 1593.
Roland 1600. Roffland 1604.Vi,Vi. Rouland, Rouffland 1625. Roland
vestre, østre 1664. Roeland vestre, ostre 1723.
Rugland, Land, brugt til Dyrkning af Rug (ru g r); jfr. Byggland
som Gaardnavn (Ramnes GN. 101).
34, 5. Ro vik on. Udt. r ^ vika.
Rovik(en) forekommer ofte som Gaarduavn, men har ikke altid samme
Oprindelse; hvor, som her, ingen gammel Form forekommer, kan mau ikke
sige noget bestemt.
36. Gumserod. Udt. gommseré. — Kumsarud RB. 43.
Gum-serrudt St. 57. Gumserø 1593. Gunnserod 1600. Gumserud
1604.Vi-Gumsero 1625. Gombserod 1664. Gumserud 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
