Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. BRUNLANES
321
V e ð r a v á gr. Snarest at forklare af v e ð r n., Veir, altsaa: den for
haardt Veir udsatte Vaag, hvad der passer til Beliggenheden. Samme
Oprindelse have vistnok endel andre Navne, som nu begynde med Ver-, Vær-, som
Veraas i Ytterøen (afWederasom AB. 24), Værø, en af de yderste Øer i
Lofoten (i Wederøyiom AB. 95), Væraas og Værhaug paa forskjellige
Steder i Landet. I enkelte andre saadanne Navne er dog 1ste Led veör m.,
Væder, i andre ver n., Vær (Fiskevær, Ægvær) eller et Elvenavn af
Stammen Ver-, SeThj. VSS. 1882 S. 34. Om 2det Led v;igr m. se Indl. S. 84.
88. 18. Bua. Udt. bü’a.
D. e. Boden.
89. Oddene. Udt. addanne. — Oddenn 1593. 1600. Oudenn
1604. Vi. Oddene 1664. Odene 1723.
Flt. i best. Form af o d d i m.
90. 91. Nevlungen nedre og ovre. Udt. ncevvlöngen. — i
Niflunghum RB. 29. 45. Neblonge NRJ. IV 137. Nøfflinngenn St. 57.
Nefflung 1593. Neffling 1600.’ Neffuling 1604. Vi,Vi- Neufflung
1625. Nefflungen 1664. Neflung (GN. 90), Niflungen (GN. 91) 1723.
Ni fl ungar, Flt.; Kjønnet kan ikke sees, antagelig Hankjøn. Fritzner
har antaget det muligt, at Navnet er det samme som det fra Sagnene om
Sigurd Fafnesbane bekjendte Slægtsnavn N i f 1 u n g a r, og at det isaafald først
har tilhørt de udenfor Nevlunghavn liggende Skjær (Hist. Tidsskr. I S. 185 f.).
O. R. har i Munch N6HS. S. 220 kun peget paa Ligheden mellem de to
Navne uden at udtale sig om Gaardnavnets Oprindelse fra Slægtsnavnet. I
Thj. VSS. 1891 S. 188 har han derimod anført Gaardnavuet Niflungar i
en Række med -ungar afledede Stedsnavne (Flertalsform), hvortil i dette
Amt ogsaa Holt ungar i Ramnes (GN. 142. 143) og Leirungar,
Brunlanes GN. 84, høre. Om Stammeordets Betydning har han imidlertid ikke
udtalt sig for dette Gaardnavns Vedkommende. Det synes at maatte komme af
det Subst, ni fl, som i Oldu. findes som Iste Led i nogle mythologiske Navne
(Nifllieimr, Niflhel osv.), i hvilke det maa antages at betyde «Merke».
Tilsvarende Ord i andre germanske Sprog have Betydningen «Taage»; men
denne tør man ikke tillægge ni fl i dette Stedsnavn, da det efter
lokal-kjeudte Folks Udsagn aldeles ikke vilde passe til Forholdene i Egnen. Jeg
formoder, at Gaarden har faaet sit Navn efter den Høide, ved hvilken den
ligger, og at Høiden har havt Navnet Niflungr; den er vistnok kun 47
Meter høi, men danner alligevel det høieste Puukt i denne flade Egn og er
meget iøinefaldende, saa det forekommer mig høist sandsynligt, at den
nærmestliggende Gaard har faaet Navn efter den. Ogsaa i dette Navn maa
nifl vistnok have havt Betydningen «Mørke». Ordet maa kunne antages
at sigte til Bjergets mørke Farve; om Begreberne Dysterhed eller Uhygge
gjennem en Tilknytning til Navnene Nifllieimr, Niflhel tillige kunne
have gjort sig gjældende ved Navnegivningen, tør jeg ikke sige noget om.
Et Navn, som i Lyd ligner dette, Nevlingen, Navn paa en Sø mellem
Hallingdal og N. Aurdal, har vistnok en ganske anden Oprindelse (af
k n e f i 11, en Stok), se Bd. IV, 2 S. 236.
90, 10. Langliolt. Udt. langhalt — i Langholtæ RB. 45.
Langholt, det lange Holt.
91,32. Griibba. Udt. gubba.
Navnet skal være givet i en temmelig sen Tid, uden at dog nogen paa
Stedet kan sige noget om dets Mening. Det kan ganske vist ikke have
noget at gjøre med det Ord Gubba f.. som Aasen anfører fra Nedenes og fl.
St. i Betydningen, Damp, Taage, da dette Ord ikke er kjendt i Egnen og et
saadant Navn ikke vilde stemme med Stedforholdene.
Rygh. Gaardnavne VL 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
