Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•326
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
uoldt 1604.Vi. Bronnevald 1625. Brønnevold 1664. Bronnewald med
Langklew 1723.
Maaske "ßrünarvellir, sms. med Gen. af brun f, skarp Kant,
Skrænt (Indl. S. 46), jfr. Sandefjord GN. 125 og GN. 44 i dette Herred;
isaafald maa b r ú n her være brugt om Kystranden. Navnet kan dog ogsaa
være ’Brun a vellir, af bruni’m., Brand, om et ved Brænding ryddet
Sted (se StK. S. 106). Muligt er vel ogsaa Brúnavellir, af Mandsnavnet
B r ú n i, hvorom se under Stokke GN. 9, og Navnet kan isaafald
sammenlignes med GN. 113 ovfr.
119. Nordmandbu. Udt. nolmannbü (ogsaa opg. -bo). —
Nordmandbo 1600. 1604.Vi. 1625. Nordmandboe 1664. Normandboe
1723.
Navnet er vel en forholdsvis sen Sammensætning med b ü, Gaard, og
lste Led maa sigte til en Indflytter i Bygden. «Nordmand» betegner vistnok
en Mand fra en nordligere Del af Landet; jfr. Nordmandsløkken i Lesje (Bd.
IV, 1 S. 18). N o r ð m a ð r kan i Oldn. betegne en Mand fra Landet mellem
Lindesnes og Agdenes, og efter Aasen kan Nordmann nu i Telemarken bruges
omtrent i Betydning af en Bergenhusing.
120. Tanger. Udt. tanqcér. — Þanghorn RB. 45. Tangorff
St. 57 b. Tannger 1593. Thunger 1600. Thandgaard 1604. V*.
Tonggaard 1625. Thangaard 1664. Tanggaard 1723.
1’aaghoru, af pang n., Tang (Plantenavn), og horn n., her om et
stærkt fremspringende Nes (Indl. S. 57). Som sidste Led i Stedsnavne kan
horn afkortes stærkt paa forskjellige Maader, saaledes i Tasken i Raade
(Ta sk ho rn) og i Kambo i Moss S. (Kambhorn). Se Bd. I S. 326.
S. B. mener, at i dette Navn kan Bortfald af n først have forekommet i Gen.,
da n i -horns kunde falde bort som i Barsel, Barsøl af Barnsøl. Tangen
spiller i det sydlige Brunlanes en vigtig Rolle som Gjødningsmiddel (se
Helland, Jordbunden i Jarlsberg og Larviks Amt. S. 205).
121. Bakke. Udt. bakke. — Backenn NRJ. IV 136. Backe
1593. 1600. Backenn 1604. Vi- Bache 1664. 1723.
* B a k k i m., se Indl. S. 43.
122. 123. An vik nedre og ovre. Udt. ønnvik. — i Arnvikum
RB. 45. i Aruikom (!) DN. III 556, 1442 (nordre Gaard). Arnuige
DN. II 765, 1511. Anduig NRJ. IV 136. 138. Arnwiig DN. II 838,
1539. Annduig 1593. 1600. Anduigh 1604. Vi,Vi. Andvig 1664.
Andwig, Andvig 1723.
Arnvikr eller A r n v i k a r, hvorom se GN. 67.
123,4. Loniiebakken. Udt. lø’nnebakken.
Vel af Trænavnet Løn.
124. Kjær. Udt. Tçær. — Kier NRJ. IV 136. 1593. 1600.
1604. Vi. 1664. 1723.
Se Vaale GN. 91.
125. Lyhus. Udt. li’uss. — i Lødhusvm RB. 45. Lødehuß
St. 57. Løhuus 1593. 1600. 1625. 1664. LøfTthus(l) 1604. V*.
Lve-huus 1723.
•Ljóðhúsar, samme Navn som Løs i Borre; se under GN. 62 der.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
