Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•328
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
132. Haugene vestre. Udt. hauanne. — i Haugonom DN.
VIII 336, 1440. Howenn NRJ. IV 137. [Houim, Howem NRJ. IV
251?]. Hoffuinn 1604.Vi. Hougenn 1625. 1664. Howene 1723.
Haugarnir, Flt. i best. Form af han gr. Haugene østre er GN. 24.
133. Krosgaartlen. Udt. lrø"ssgalen. — i Krosgardenom DN.
VIII 336, 1440. Krosgaardhen NRJ. IV 137. [Krosgarden NRJ. IV
251], Kroßgaard 1593. 1600. Krogsgaard 1604.7i. Krøsgaarden
1664. Krysgaarden 1723.
KrossgarÖrinn. Hvad kroas, Kors, i Stedsnavne sigter til, kan
man ikke altid vide. I endel Gaardnavne, især nyere, kan det være til en
Korsvei eller et Veiskille. Ved andre kan det være et ved eller paa Stedet
anbragt Kors, som har givet Anledning til Navnet;" saadanne Kors reistes
tildels for at indbyde Forbigaaende til at forrette sin Andagt paa Stedet.
Og endel have vistnok sin Forklaring deri, at Eiendommen har tilhørt eller
betalt Afgift til et i en Kirke anbragt Kors; det sees nemlig af
Kirkejordebøger fra den katolske Tid, at saadanne Kors undertiden havde særskilt
Jordegods til sin Vedligeholdelse og Belysning. Se Indl. S. 62. Her ei
vistnok et Veiskille i Nærheden; men da dette ligger paa Søndre Dolvens Grund,
har vel Krosgaarden neppe sit Navn derefter. At dette skulde sigte til et
paa Stedet opreist Kors, der skulde indbyde til Andagt, er usandsynligt, da
Gaarden ikke ligger ved nogen Hovedvei. Sandsynligvis skriver Navnet sig
fra, at Gaarden har betalt Afgift til Bergs Kirke. Isaafald maa dens
nuværende Navn naturligvis have fortrængt et ældre Navn, og dette synes ogsaa
at kunne paavises; se nærmere herom ved i Mæiniadalæ under
«Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
134—136. Dolven sondre, vestre og nordre. Udt. dalvi. —
i Dolfuini RB. 43 (midtre, nordre). 44. Doluine DN. II 765, 1511.
D ol vinne DN. II 838, 1539. Doluenn NRJ. IV 137. [Douem NRJ.
IV 251?]. Dolffuen 1593. 1600. Dolffuenn 1604.1/i,1/i,7i. Dolffuen
søndre, Dolffuen (GN. 135) og Dolffuen nordre 1664. Dolven søndre,
vestre, nordre 1723.
Dqlvin; se under Stokke GN. 58.
134,5. Skremma. Udt. skræmmet.
Af og til brugt i Navne af nyere Oprindelse. Man finder
Sammensætningerne Bjørneskremma og Ulveskremma, og med Støtte i disse kan man
formode, at Navnet kommer af s k r æ in a, skræmme, og er givet de
vedkommende Steder, fordi der har været opsat et eller andet Slags Skræmsel for
at holde skadelige Dyr borte. Se Bd. II S. 40.
137. Aaros. Udt. o’røss, o’russ. — i Arose RB. 189. i
Arosom RB. 29. Aaraas 1593. 1600. Aaraaß 1604.Vi- Aaraas 1625.
1664. 1723.
Ar os s, Aamuudingen. Dette Navn lyder nu oftest i Udtalen Aarus;
Udtalen her med O- beror vel paa Vokalassimilation (Indl. S. 22). Gaarden
ligger ved Bergselvens Udløb af Hallevandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
