Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•342
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
1593. 1600. 1604.Vi,Vi. Lunde med Graffrod, L. søndre med
Lunde-øen 1664. Lunde nordre, søndre 1723.
Lun dr m., Lund, liden Skov (Indl. S. 66). Formen er den gamle
Dativ. — Ved Underbruget er Formen Grafirød maaske ikke at stole paa.
25. 5. Askemyren. Udt. assTcemýra.
26. Jomfruøen. Kaldes øi’a. Underbrug til GN. 12 1723.
Efler Tradition i Bygden skal Gaarden have Navn efter en gammel
Jomfru, som brugte den til Hestehavn (udentvivl Jfr. Ulfhild Iversdatter
[Baden] paa Mellø, som døde 1614; jfr. GN. 21. 22). (NG, Mscr.).
27. Skogen. Udt. slcau’en. — i Skoghenom RB. 50. Skouffuenn
1593. Skoffuen 1600. Skouffuen 1664. Skouven 1723.
*Skógrinn, se Indl. S. 75.
28. Langjem. Udt. lannjæmm. — i Langhæimum RB. 49.
Landgim St. 58 b. Langemb 1625. 1664. Langiem 1723.
Langheimar, den lange Gaard. Jfr. Skoger GN. 1. Har alm. været
skr. Landhjem.
29. Reinemo. Udt. reinemö. — Rennemo 1593. 1600. 1625.
Rennmo 1604.Rennemou 1664. Reignemoe 1723.
*Reinamór, sms. med rein f., hvorom se Indl. S. 70.
30. Bommestad. Udt. bö’mmesta. — i Bundingsstadum RB. 55.
Bomstad 1625. Bommestad 1664. 1723.
Bundingsstaðir. Om dette enestaaende Navn har S. B. meddelt
mig følgende Formodning. «Jeg antager, at Bundingsstaðir er opstaaet
af *Bónd{)ingsstaÖir, «Sted, hvor der holdes Ting af Bønderne». Det
indeholder da som Is e Led Gen. af bóndaþing, som forekommer i Ældre
Borgartings Kristenret III 21 (NgL. 1371); ogsaa i Gamnielsvensk forekommer
Sammensætningen bondething. I Stedsnavnet er da det lange ó blevet
forkortet til u foran 3 Konsonanter, jfr. Kvindenavnet XJuriÖr af *Þórfriðr;
for Overgangen af J) til d efter n jfr. Mandsnavnet Steindórr af [-Stein-])-] {+Stein-
])+} ó r r. At Endelsen a i b ó n d a {) i n g er faldt bort i
*Bónd|)ings-staðir, Bundingsstaðir, har den samme Grund, som f. Ex. det, at
Endelsen -a- i Spara bli er faldt bort i Sparbyggir, ligesom -ar- i
Borgarfjorðr i Afledningen Borgfirðingr. Et Sted, hvor et Ting
holdtes, kaldtes i Oldn. pingstaðr, i Ental, og Bundingsstaðir er
vel ogsaa først ved Overgangen til Gaardnavn blevet Flertalsord (jfr. Indl.
S. 76 under s t a ð r). For Overgangen af Fællesordet *bónd]5ingsstaðr
til Stedsnavn kan sammenlignes Thingstadha sokn i Östergötland,
1430 (Styffe, Skandinavien under unionstiden. 2. uppl. S. 208).
Beliggenheden af Bommestad synes at kunne have gjort dette Sted særlig egnet til
Tingsted, hvilket synes at fremgaa af Sammenligning af Beliggenheden af
Bommestad med andre gamle Tingsteder som Eidsvold og Sarpsborg. Bomme
stad ligger ved Laagen, tæt ved det gamle Overfartssted over denne og tæt
ved de to Hovedlaudeveie, som fra umindelige Tider her have ført fra Kysten
ind i Landet. Det Ting, som holdtes paa Bommestad, maa have været for
en engere Kreds, hvad enten det har faldt sammen med Herredstinget eller
ikke. Navneformen synes at vise, at det blev holdt allerede i den hedenske
Tid. Er den her givne Forklaring rigtig, kan den tale for, at Navnet paa
det nærliggende GN. 31, Tinghaugen, virkelig henviser til en gammel
Tinghaug, og omvendt kan Navnet Tinghaugen maaske støtte Forklaringen af
Navnet Bundingsstaðir.»
31. Tinghaugen. Udt. tVngliauen. — Thinghouffuen 1664.
Tinghougen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
