Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. HEDRUM
349
69,6. Knarviken. Udt. knærrvika.
Om Navne, der begynde med Knar-, se Nøtterø GN. 29,31. Stedet
ligger nnder en Høide ved Goksjøen. Da der ikke kan være Tale om
Brug af større Skibe paa denne, maa knor r her have betegnet Høiden;
Aasknausen skal ligne en Skudekjøl.
70. Fjære. Udt. fjeéle. — a Fyrdi DN. V 107, 1339. a
Fyrdha RB. 69 s. ? Fiorde NRJ. IV 129. 130. [Ffiorde NRJ. IV 249],
Fierde 1593. 1600. 1604. Vi. -Fieroe 1625. Fierre 1664. Fieroe
1723.
Firöi, Dat. af fjorðr rn., Fjord. Ligger lidt nord for
Aasernm-vandet, men Gaardens Jorder skal strække sig ned til dette. Yandet staar
ved et kort, Sund i Forbindelse med Laagen og har altsaa været betragtet
som en fra denne indgaaende Fjord. Om den nuværende Form Fjære se
Indl. S. 60.
70,4. Sandfossen. Udt. sannfåssen.
Ved en Bæks Udløb i Svartaaen.
70.29. Holmen. Udt. Wlmen.
Maa her betegne: en Plet, som adskiller sig fra den omliggende Grund
(se Indl. S. 56).
70.30. Huset. Udt. hu’se.
70,34. Stampen. UcU. stampa.
Kaldet efter en Stampe (Valkemølle); ligger ved den under GN. 70,4
omtalte Bæk.
70. 35. Ludal. Udt. luddæl.
Ligger ved en liden Bæk, der falder i Aaserumvandet, og kunde tænkes
at indeholde dennes gamle Navn; jfr. Elvenavnet Lua (med Tostavelsestone)
i Aamot (Bd. III S. 347). S. B. anser som muligt, at Iste Led er Lu m.,
Sideform til Lur (Blæseinstrumentet); det tilsvarende oldn. 1 li ð r bruges
ogsaa, som det synes, om en Stok, særlig om en udhulet Stok, i forskjellige
Anvendelser, og forekommer som Stedsnavn (jfr. t. Ex. Bd. I S. 386).
71. Tutvet. Udt. tiittvétt. — Twnethueitth NRJ. IV 131.
[Thunetuet NRJ. IV 249]. Thuettuedt 1593. Tiiutuedt 1600. 1604.x/i.
1664. Tutvet 1723.
Synes efter de ældste bevarede Former at være ’Túnafyeit, af
tun n., hvorom se Indl. S. 82.
71,3. Uroa. Udt. iVróa.
Ligger ved en Fos i Hageneselven.
72. Aaserum. Udt. aserómm. — Asßerem NRJ. IV 130.
Oßerim 1593. Orserumb 1600. Aaserim 1604.7i. Aaserimb 1625.
Aaserumb 1664. Aasserum 1723.
•Åsa reim r? Maaske Gen. af ås s m., en Gud, en af Æserne, sms.
med heimr. Jfr. isaafald G u ð e i m r, t. Ex. i Botne (GN. 5). Forklaringen
er dog neppe sikker. Maaske kan med dette Navn sammenstilles
Sogne-navnet Aaseral i Mandals Fogderi (Asarals s. DN. IV 673, 1413; i Asarale
DN. VIII 473, 1606; de Azerol PN. 24) og Gaardnavnet Aaserøen (udt.
Aasarøina) i Jelse i Ryfylke (skr. Asserim 1576; Aaßerønn 1602).
72, 16. Dammen. Udt. dammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
