Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
72, 17. Dillingsdalen. Udt. dillingsdælen.
Har alm. været skr. Delingsdalen; men en saadan Oprindelse er vistnok
temmelig tvivlsom. Ligger nær en liden Vik af Aaserumvandet, som har et
smalt Indløb. Skulde Viken engang have havt Navnet Dillingr? Men
om Betydningen af et saadant Navn kan jeg intet sige; det kan ialfald neppe
sammenstilles med Ønavnet Dilling i Moss Landsogn, hvis dette er at
forklare af Plantenavnet Dilla eller Dylla f. (jfr. Bd. I S. 347).
73. Alluin. Udt. céllömm. — [Allenma(!) Bvgda, Alleina Bvgd,
Allæina Bvgda DN. XIV 10, 1369 (efter Afskrift fra’ 1690)]. [Aldrina
(Gen.), á Aldennom DN. XIV 34, 1425 (efter Afskrift fra 1690)].
Allenn NRJ. IV 130. [Albrum NRJ. IV 249?]. Allim 1593. Allem
1600. Allim 1604. Vi. Allum 1664. 1723.
Navnet er i en Del af de ældre Former øiensynlig stærkt forvansket.
Den gamle Form har maaske været ’Aldeimar, med samme Oprindelse
som Botne GN. 13. Gaarden ligger i Nærheden af Laagen; men 1ste Led,
al da, behøver dog ikke at sigte til nogen Del af denne Elvs Løb. Der har
været et lidet Vand i Nærheden (nn en Myr), som maaske kan have været
betegnet som a 1 d a. Hvis den af S. B. givne Forklaring af a 1 d a som
«Høide> er den rette, maa Navnet være givet efter en liden Høide ved
Gaarden.
74. Melau. Udt. melau. — [Mædalaugha DN. XIV 10, 1369
(efter Afskrift fra 1690)]. Medelou NRJ. IV 131. Melløe med Roed
og Lumme 1723 (liggende under Grevskabets Residents).
Meðalhaugr, Midthaugen. Har været en adelig Sædegaard, hvorom
se Kraft, Norges Beskr. lste Udg. II S. 857. — Om en anden Oprindelse af
Navnet Melau se Brunlanes GN. 6.
74, 1. Moen. Udt. mö’a.
Her Hunkjønsord.
74.5. Lomme. Udt. Wmme, Wme. — [Lauma DN. XIV 34.
35, 1425 (efter Afskrift fra 1690). Jfr. i Laumagiærdi DN. XIV 9,
1369 (efter Afskrift fra 1690)].
* L a u m i m.? Ligger ved en ganske liden Bæk, som gaar til
Aaserumvandet paa dettes Østside, og Navnet antages i NE. S. 147 at have været
Bækkens gamle Navn. Det er der anført under Elvenavnet Lóma; men
efter Formerne i DN. XIV er det vel sikkert, at Vokalen har været a u,
ikke o. Efter Sammenhængen i DN. XIV synes det mig rimeligst, at
Laumagiærdi ikke har ligget paa Østsiden af Sundet mellem Aaserumvandet og
Laagen ligesom Lomme, men paa Vestsiden. Da kan imidlertid
Lauma-neppe sigte til den ovfr. nævnte lille Bæk, og jeg formoder, at den rette Form
har været L a u m i m., og at dette har været det gamle Navn paa
Aaserumvandet. L a u m i kunde blive til Lomme, ligesotu Nomme i Andebu (GN.
128) antagelig kommer af N a u m a. Hvis Formen Lau mi er rigtig, antager
S. B., at Navnet kommer af den samme Rod lau-, vaske, hvoraf oldn. laug f.,
Vaskevand, og 1 a u Ö r n., Sæbeskum, Skum.
74.6. Sundet. Udt. stinne.
Ligger ved Sundet mellem Aaserumvandet og Laagen.
75. Yestrum. Udt. vœ’sstrómm. — i Væstræims stofuo DN. X
30, 1332 (efter Afskrift fra 1416). [Westroim, Westriem, Westræim
DN. XIV 34. 35, 1425 (efter Afskrift fra 1690)]. Vestrem NRJ. IV
130. Westrym DN. II 842, 1540. Westrim 1593. 1600. 1604.Vi.
Wæstrum 1664. Westrum 1723.
Vestreim r, Vestgaarden; Beliggenheden vistnok i Forhold til GN. 73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
