Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. HEDRUM
355
95, 13. Iíriskemoen. Udt. bré’ssJcemón.
96—99. Gjone nordre, mellem, store og sondre. Udt. jó’ne. —
i Gylnom RB. 44. a Giulnom DN. II 448, 1407. Gione [Nordgiene (!),
Storegione, Litelegione], Swngione NRJ. IV 131. [Storegione,
Sund-gione NRJ. IV 249], Gionne 1593. Gienne, Gione 1600. Gione
1604.1/t,1/ii1/i,1/i. Gione, Gionne 1625. Gionne nordre, Midgionne,
Gione store, sondre 1664. Gione nordre, Mitgione, Gione store, søndre
1723.
Gylna r, Gjuluar eller Gylnur, Gjulnur. Ligger ved en Elv,
som falder i Laagen, og Navnet maa være Elvens gamle Navn i Flt., som
ofte, hvor Elvenavne bruges som Gaardnavne. Dette indeholdes ogsaa i
Navnet Gjønnes (se GN. 19), skr. Giolnes RB. 80. 47 s., hvor Stammen
optræder i Formen G j o 1 n-. Bd. II S. 283 antages det for sandsynligt, at der
er Slægtskab med det gamle Bygdenavn Gioleid i Skedsmo (DN. II 346,
1377 og fl. St.), forsaavidt dette er at læse Gjóleið, samt med G i o 1
lista d i r (RB. 458), nu Gjølstad i Brandval (ogsaa skr. i Gøylistadom
RB. 462); men noget Forsøg paa Forklaring er ikke givet (jfr. Bd. III S. 16).
Efter de bevarede ældre Former af Gaardnavuene Gjone og Gjønnes kau
Elvens Navn have været G y 1 n eller Gylna, med en senere Forandring af
Iste Stavelses Vokal til Diftongen j li, j o og derefter Bortfald af I. Til
Overgang af G y 1 n a r til Gjone haves et Sidestykke i Overgangen af k y 1 n a f.
til Kjona, Tørrehus; Overgangen af * G y 1 n u n e s til Gjønnes kan
sammenlignes med Overgangen af Mylnudalr til Mjøndalen. <Gyln(a) kan
efter Ordformen komme af et til svensk göl, dybt Sted i Elv, svarende
*gylr in., som dog imidlertid ikke er kjendt i Oldn.». (S B.).
96, 7. Ødcguarden. Udt. ø’ggålen.
100. Heuin. Udt. heómm. — Hedeim NRJ. IV 131. Hedem
DN. III 804, 1528. Hedum 1593. Hedin 1600. Hedum 1604.Vi.
Heumb 1664. 1723.
"Heiðeimr; Sammensætning af li ei mr med Stammen i heiðr f.,
Hei (Indl. S. 53). Med noget anden Udtale haves samme Navn i Vaale GN.
154. 155. Jfr. Forklaringen under Herredsnavnet Hedrum.
100,6. Rydningen. Udt. rø"nningen.
101. Lysebo. Udt. lý’ssbý (ogsaa opg. -bø). — Liesbog NRJ.
IV 131. Liußbo 1593. 1600.’ Lysbo 1604.1/]. Liußeboe 1625.
Lvse-boe 1664. Lysseboe 1723.
"Lýsubugr? Hvis sidste Led er bug r m., Bøining, Bugt, hvorom
se Indl. S. 46, har Navnet opr. tilhørt Lysebofj orden, en dybt indgaaende
Vik af Farrisvandet, ved hvis Bund Gaarden ligger. Paa det store Nes, der
dannes af Lysebofjorden og Farrisvandet, ligger Gaarden Lysnes (GN. 103).
Der falder en Elv ud i Fjorden ved Lysebo, og de to Gaardnavne indeholde
sikkert det gamle Navn paa denne, Lýsa; Elven gjennemstrømmer et
lidet Vand, paa Kartet skr. Liusvand (*Ljósvatn, af ljóss, blank,
skinnende), og dens Navn maa skrive sig fra dette. — De ovfr. anførte Former
af Gaardnavnet tale efter sin Udlyd imod, at b n eller bær skulde være
sidste Led; at dette er b u g r, støttes ved, at Aarbu i Aremark, som maa
være opr. * A r b il g r, altid i 16de og 17de Aarh. er skr. Aarbo, Aarbou.
Sidste Stavelses -y er fremkommet ved Vokalassimilation (Indl. S. 22).
101.5. Jonsmyr. Udt. jó’nnsmýr.
101.6. Lysaker. Udt. hj’salcer.
Er vel et senere Navn, som ikke har noget med Elvenavnet Lýsa
at gjøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
