Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
BRATSBERG AMT
nærmest sammenlignes med Navnet Njarðvik, som forekommer paa fl. St.
og indeholder Gudenavnet Njorðr i Stammeformen. Hvor Frøvik som her
har Enstavelsestone, er det dog sandsynligere, at den opr. Form er
*Frøyju-v i k, sms. med Gen. af Gudindenavnet Frøyja. Jfr. Hollen GN. 39,4. —
Underbruget «Ordallen» findes afsat paa Kystkartet i Formen «Aardalen»
(ved Kilsfjorden); af Trænavnet Ore (Older).
30.2. Lien. Udt. U’a. — Underbrag 1665. 1723; se under
Gaards-No.
30, 12. Smørvik. Udt. smørvik.
Her i Amtet samme Navn ogsaa i Bamle (GN. 65,6); desuden kjendes
det fra 0. Toten og fra Aaniot i Østerdalen. Ordet «Smør« forekommer ikke
sjelden i Stedsnavne (ogsaa i Sverige og Danmark) og synes ialfald tildels at
kunne betegne Stedet som fordelagtigt, indbringende (se Indl. S. 39 under
«Rosende Navne»); flere Gaarde, hvis Navne begynde med Smør-, udmærke
sig saaledes ved god Havnegang (se Bd. XI S. 235). Naar Smørvik(en)
forekommer paa ikke mindre end 4 Steder, synes det dog noget usikkert, om
man tør regne dette Navn med blandt de «rosende» Navne. Da oldn. smj(jr
ogsaa betyder «Fedt», turde Smør- i Navne som Smøraaen, Smørbækken,
Smørvik mulig hellere sigte til nogen Eiendommelighed ved Vandet, t. Ex.
fedtagtigt, iriserende Udseende af dets Overflade (jfr. Bd. II S. 21. V S. 255).
For Stedsnavne, som begynde med Smør-, og hvis 2det Led er Betegnelse for
en Høide ( aas, -berg, -koll m. mbar O. Lundberg fremsat den Formodning
(Fataburen 1910 S. 193 ff.), at de have sin Oprindelse fra Anvendelse af
Smør i religiøse Ceremonier i Hedenskabets Tid. Om forskjellig Brug af
Smør i Norge, som synes at pege tilbage paa gamle Offerhandlinger, se Ivar
Mortenson i «Danske Studier« 1905 S. 115 ff. med Tillæg af Axel Olrik smst.
Ogsaa paa Oprindelse fra en saadan ældgammel Skik kan man maaske tænke
ved Navnet Smørvik, hvis dette er et gammelt Navn; her kan det være værdt
at lægge Mærke til, at Smørvik ligger i Nærheden af Frøvik (ved Kilsfjorden).
Men imod en saadan Formodning kan tale, at Navnet kun paa ét Sted, i
Aamot, findes anført i ældre Kilder, og at denne Gaard den første Gang, den
nævnes, kun kaldes Weken (!), DN. VIII 533, 1525; Smørvigen forekommer
først i 1667, og Stedet kaldes nu Vika.
30. 15. Brattø. Udt. brattøi.
En 0 i Kilsfjorden, hvis Nordspids svarer til Navnet.
30,16. Falkenberg. Udt. fa’lkenbär. — Underbrug 1665; se
under Gaards-No.
Et nyere, udenfra indkommet Navn.
31. Lindum. Udt. linnbmm. — i Lindhæimi RB. 23. Lindenn
St. 50 b. Linndem 1585. Lindem 1593. 1604.7i. 1665. 1723.
Lind(h)eimr; Sammensætning af heim r med Trænavnet lind f.,
Lind. Navnet forekommer paa fl. St. i det sydlige Norge, her i Amtet ogsaa
i Lunde og i Saude i Formen Lindem, som det ogsaa har været skr. paa
dette Sted.
31.3. Sandaaker. Udt. sannåker.
31,5. Sørdalen. Udt. sårdalen.
32. Ødefjeld. Udt. øifjæll. — Øiefield 1585. Øefield 1665.
1723.
Gaarden har Navn efter et Fjeld af dette Navn, i gammel Form * 0 y ð
i-fjall, d. e. det øde Fjeld. Af forskjellig Oprindelse er Sognenavnet Øifield
i Ranland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
