Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. SANNIKEDAL
31
33. Morland. Udt. mørlann. — [Moreland NRJ. IV 39].
Myrland 1585. 1593. Morlannd (brugt af velb. Niels Mundt) 1604.
Mørland med Øvre Mørland 1665 (her Mørlands Jernværk, tilhørende Peder
Throelsen). Mørland med Skarvang 1723.
Synes at være ’Moðruland, af maðra f. (nu Modra), en
Farve-plante (galium boreale), hvorefter adskillige Gaarde ere benævnte. Derimod
maa Morland i 0. Moland have anden Oprindelse (se Bd. VIII S. 89).
33,3. Aspeflaten. Udt. frsspeflåta.
Indeholder Hunkjønsordet Flot, Flade. Om de forskjellige Sideformer
af dette Ord se Indl. S. 60 under flqt.
33. 12. Skarvang. Udt. skarvang. — Skarwang 1585.
Skarvang 1723 (da Underbrug).
Ligger i et Fjeldskar og er vel opr. ’Skarðvangr, sms. med v a n g r
(Indl. S. 84). «Vang» betyder bl. a.: Grønning mellem golde Marker (Aasen).
34. Dobbe. Udt. dabbe. — Daabø 1585. 1593. Dobe 1604Mi.
Dobbe og Stumbsnes 1665. Daabe med Stomsnæs 1723.
Dobbe findes desuden i de sms. Navne Dobbedalen i dette Herred (GN.
9,5), Dobbemyren i Gjerstad og Dobbeheien i 0. Moland. Ordet antages af
A. B. Larsen (Bd. VIII S. 13) at være et svagt Hunkjønsord af omtrent samme
Betydning som Folkesprogets Dov f., bævende Grund, og at forholde sig til
dette Ord omtrent som Stabbe til Stav, Stubbe til Stuv. Jfr. ogsaa Dobbe
(m. og f.), Flydeholt paa Fiskesnøre, i Forhold til Duvl n., med samme
Betydning. — «Stumbsnes» ligger nu til Brugs-No. 7 af Mørland (Stumsnes).
Formodentlig opr. *Stufnsnes, af stufn (stofn) m., Træstubbe (Indl.
S. 79). Jfr. Stu8nes i Lom, som formodentlig er *Stüfsnes, af stúfr m.,
Stubbe (Bd. IV, 1 S 58).
34.5. Brekken. Udt. bree’kka.
35. Barland. Udt. ba riann. — Barland NRJ. IV 39. 1585.
1593 (da beboet af Laurids Lystrup). Barlannd 1604 (ligesaa da).
Barland øvre og nedre med Knipen og Saugen 1665. Barland øvre
og nedre 1723.
Mulig *Barðland, af barð n., Kant, Rand. Gaarden ligger under
en Aas ved et lidet Vandløb. Eller maaske * B a r r 1 a n d, af b a r r n., Bar,
Naaletræernes naalebærende Grene (jfr. Navne som Barflo, Barlien). Af
Mandsnavnet Barðí kommer dette Navn sikkert ikke (jfr GN 15. 33).
35, 2. Ødegaarden. Udt. øi galen.
35,3. Sagen. Udt. saga. — Underbrug 1665; se under
Gaards-No.
35.6. Knipen. Udt. kni’pen. — Underbrug 1665; se under
Gaards-No.
Kan ikke være Hankjønsordet Knip, som findes paa fl. St. i
Betydningen «Fjeldtop med steil Side» (Ross). Her maa Oldet have samme
Betydning som Knip n., trangt eller smalt PnDkt, f. Ex. et Bjergpas (Aasen).
Stedet ligger ved det trange Indløb til Barlandskilen, som udvider sig længer
inde; men Navnet kan ogsaa sigte til en Situation paa Land. O. R. har paa
Karter seet Skrivemaaden Knipet.
36. Eidet. Udt. ei’e. — i Æidhi RB. 29. Eied 1665. Eid
1723.
E i ð n. (Indl. S. 48). Ligger paa Eidet mellem Eidskilen og
Eids-vandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
