Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
BRATSBERG AMT
37. Leivatn. Udt. leivattn, leivann. — Lewand NRJ. IV 40.
[Leuand NRJ. IV 254]. Leuatten 1585. 1593. Leuadten 1604.Vi.
Levotten 1665. Lewatten 1723.
•Leiðarvatn? (saa O R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 169) eller
•Leiðvatn. Sms. med 1 e i ð f.. Vei. Gaarden ligger ved et langt og smalt
Vand, som sydligst deler sig i to Grene. Navnet maa skrive sig fra. at Seen
benyttes som Fjerselsvei; der findes ingen Vei langs dets Sider. Jfr. Farsjø,
GN. 5. 6, samt det ikke langt herfia liggende Sondeled, opr. Sund al ei ð
(-1 e i ð i), hvorom se Bd. VIII S. 20.
37,2. Teigen. Udt. tei’en.
FORSVUNDNE NAVNE.
af Fosbrækko RB. 22.
’Forsbrekka; af fors m., Fos (Indl. S. 51), og brekka f„ Bakke
(Indl. S. 45). Herved er dog vistnok ment Fosbrekke i Gjerstad (GN. 31)
i Nedenes Amt, som ligger ved Brekkelven, ganske nær Grænsen mod
Sannikedal.
i litdla Audnæ RB. 22. [i Jittla Audnæ RB. 23],
LitlaAuðn; af auðn n., øde, ubeboet Sted (Indl. S. 42). Munch
har antaget (Norge i MA. S. 186), at dette er Lislau (GN. 19), den nuv.
Præstegaard, og dette er vist ogsaa ganske rigtigt. Auðn har nu forskjellig
Udtale i det Søndenfjeldske, mest med ø eller å; men Udtale med au
forekommer ogsaa (jfr. Eidanger GN. 25,1). Li ti a Auðn vilde blive
sammendraget til *Litlauðn, * L i 11 a u n, hvoraf kunde fremkomme Lislau ved
Bortfald af -n; for det sidste kan sammenlignes mange Sammensætninger
med tún, t. Ex. Játún i Hetland, nu udt. jå’ttå (Matrikelform Jaatten),
og i Vanse, nu udt. jä ttog (Matrikelform Jaatog), hvor -óg har udviklet sig
af -Ó (Jatho ASt 89). For denne Forklaring kan ogsaa den Omstændighed
tale, at det ifølge RB. var en Mand paa Rinde, som havde skjænket Kirken
en Del af dens Eiendom i Litla A u ð n, og Lislau ligger ikke langt fra
Rinde; maaske kan Litla Auðn opr. have været en Fart af den mellem
Rinde og Lislau liggende Gaard Holt øde. Uagtet O. R. ikke har medtaget
Lislau i sin Forteguelse over Navne paa -lå fra 1891 (se under GN. 19), har
han dog, som det sees, ikke i det samtidig renskrevne Bind af NG. Mscr.
taget Hensyn til Munchs Mening om Litla A u ð n.
i Langa Kæiarre (d. e. Langakiarre) RB. 28.
•Langakjarr; af kjarr n., Krat, kratbevoxet Myr (Indl. S. 00)
Herved er vistnok ment det nuv. Langekjær, BrugsNo. 3 under Haslum i
Skaatø (GN. 5), som ligger ganske i Nærheden af Grænsen mod Sannikedal.
[i 0 fra bø RB. 22. i Øfraby RB. 23],
Se under GN. 17,9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
