Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
BRATSBERG AMT
3. Heibø. Udt. heibø. — i Hæidaby RB. 28. i Hæidabø RB.
29. Hedbø 1585. Heedbøe 1604.74. Hedeboe 1665. Heddebøe
1723.
Heiðabœr; af heiðr f., Hei (Indl. S. 53), og boer m., Gaard
(Indl. S. 47).
4. Støle. Udt. støle. — i Stodlæ RB. 28. Stolle NRJ. IV 39.
Stødill 1585. Stalle 1593. 1604.Vi. Stalle med Støllestrand 1665.
Støle 1723.
(í) Stqðli, Dat. af stqðull m., Støl, Malkeplads (Indl. S. 80).
4,2. Stavsengen. Udt. staffsænga.
Ogsaa paa Øen Skaatø findes der et Sted af dette Navn (GN. 30,77),
som desuden forekommer paa mange andre Steder i Landet, tildels skr.
Stafs-eng(en) og Stasengen. Betydningen af s t a f r i Stedsnavne er ofte vanskelig
at afgjøre (Indl. S. 78), saaledes ogsaa her. Stavseng formodes Bd. XVI S.
109 at betyde: retløbende smal Eng. Man skulde imidlertid isaafald
nærmest vente Formen Stavengen, som ogsaa virkelig forekommer i Vestby.
Hj. Falk antager Sammenhæng med Udtrykkene innan stafs, om hvad
der ligger inden en Gaards Grænser (i dens Indmark eller Udmark), og ú t a n
stafs, om Almenningen (se nærmere herom Bd. V S. 29). Stavsengen skulde
altsaa betegne en indenfor Gaardens Grænser liggende Eng.
4, 12. Byttingsmyren. Udt. byttingsmýra.
Navnet Byttingsmyr forekommer ogsaa i Froland og i Eide Ndn. I
Elverum haves Byttingsfetten. Byttings- maa være opstaaet af *
Bytnings-og • Bytning (’Bytningr) være afledet af botn m.. Bund, som nu tildels
udtales Bott. Paa dette Sted hører Myren sammen med et-Vand, og
Byttings-kan ialfald her være Gen. af et gammelt Navn paa det sidste. I Folkesproget
betyder Bytning nu: den fjerde (sidste) Mave i de drøvtyggende Dyr.
Vistnok findes Navne paa Drøvtyggernes forskjellige Maver brugte som Sønavne,
saaledes Vinster f. (den fjerde Mave) om Strømvandet, det øverste
afVinster-vandene (se Magnus Olsen i (Norsk) Historisk Tidsskrift. 4. R. V S. 173), og
1 a k i (Lakje) m. (den tredie Mave) om et Vand paa Hardangervidden (se
A. Kjær i Beskrivelse af norske vasdrag. III. Kra. 1911 S. 277); men denne
Anvendelse af disse Ord synes dog at skrive sig fra, at vedkommende Vand
indtager den Plads i Rækken af flere sammenhængende Vande, som svarer
til vedkommende Maves i Fordøjelseskanalen. Da der her kun findes ét Vand,
kan ’Bytningr her ikke have en saadan Betydning, men maa betegne
Vandet som liggende i en «Botn» (Indl. S. 45), hvad der ogsaa passer til
dets Beliggenhed. Jfr. ogsaa Elvenavne paa -bytta (NE. S. 26).
4,14. Vestjordet. Udt. vœssjóle.
4, 15. Langholmen. Udt. langhalmen.
4.16. Stolestranden. Udt. stølestranna. — Underbrug 1665;
se under Gaards-No.
4.17. Guramyren. Udt. guramýra (én sagde: gurei-).
Kan maaske være det af Ross fra V. Telemarken anførte Ord Gurme
myr, af Gurma f., tykt Mudder. Iste Leds m kunde være bortfaldet ved
Dissimilation (Indl. S. 21), da 2det Led begynder med samme Bogstav. Lyden
-a i Gura- volder dog Vanskelighed ved denne Forklaring, da man skulde
vente Gure-. Mulig kan Gura- skyldes Paavirkning af 2det Led -myra paa
en Tid, da man ikke længer forstod Navnets Betydning. Udtalen af 2den
Stavelse er jo ogsaa ustø; Udtalen -ei er vel paavirket af Oldet «Hei» (jfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
