- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 7. Bratsberg amt /
35

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3. SKAATØ

35

GN. 3). Gura- i Navnet Guradal i Hammerø antager K. Kygh at være en
Svækkelse af Guraa, en af Nåtidsformerne af Kvindenavnet G n ð r ú n (Bd.
XVI S. 267).

4,18. Vikene. Udt. vVkene (saa opg.; mon -ane? O. R.).

4, 19. Hampemyren. Udt. hampemýra.

Samme Navn i Tromø i Nedenes Amt; i Dybvaag findes Hampaasen.
Vel af Plantenavnet Hamp, efter Dyrkning af denne Plante paa Stedet. Jfr.
ogsaa blandt «Forsvundne Navne» i Gjerpen.

5. Haslum. Udt. hasslómm. — Haslim NRJ. IV 39. Haßlim
St. 51. Haßlem 1585. 1593. 1604.Vi. Haslem 1665. 1723.

•Hasleimr. Navnet forekommer ogsaa ellers. Ligesom Haslum i
Lier (GN. 96) ligger Gaarden i Skaatø ved en Bæk, hvorfor begge i NE. S.
93 henføres til Elvenavnet Hasla (dannet af Trænavnet hasl). Navnet
kan dog godt være sms. med selve Trænavnet; jfr. GN. 2, 6.

5,7. Hovet. Udt. have.

«Hovet» findes som Stedsnavn især i Bratsberg og Nedenes Amter. Det
maa være den best. Form af det Subst. Hov, som bruges paa fl. St. i
Betydningen : Forhøining, liden Haug, men særlig om Høiderygge, hvorover gaar
Vei mellem to Dalstrøg. Her maa det have den førstanførte Betydning.
Ordet antages at komme af h e f j a, løfte, hæve (jfr. Sideformerne Solhov og
Solhev), og S. B. anser isaafald Entalsformen Hov for opstaaet af * h q f, Flt.
af et oldn. *haf n. (Bd. VIII S. 11).

5, 10. Stranden. Udt. stra’nna.

6. Levang vestre. Udt. levang. — i Lifangræ RB. 28. a
. Lifuanghre DN. II 181, 1336. Leffwang NRJ. IV 39. Leuang 1593.

1604.Vi,Vi- Levang vestre 1665. Lewang vestre 1723.

Li fan gr. Gaarden ligger ved Bunden af en fra 0. mod V. langt
indtrængende Fjord, som i den ydre Del kaldes Stølefjorden, i den indre
Haslum-kilen. Sidste Led er angr m., Fjord, Vik (Indl. S. 42), og Navnet maa opr.
have tilhørt Fjorden Forklaringen af lste Led er usikker. Ogsaa paa et
andet Sted i Landet findes dette Navn, idet L i f a n g r har været Navn paa
den Gaard, hvorefter Levanger Herred og By ere benævnte; ogsaa der maa
det opr. have været Fjordnavn (den indelukkede Fjordarm Eidsbotn).
Eftersom der længer oppe ved den i Eidsbotn udløbende Elv ligger en Gaard
Leveraas, hvilket Navn nærmest peger paa et ældre *Lifaráss, antager
K. Rygh, at der i disse to trondhjemske Navne stikker et Elvenavn * L i f
(Bd. XV S. 107). I Stølefjorden falder der vistnok et Par Bække ud (den
ved GN. 6 nævnte og en endnu mindre); men Forklaring af Elvenavn tør
ialfald ved dette Lifangr neppe antages, da det vilde være høist
usandsynligt, at et Elvenavn * L i f, hvoraf der ikke kan siges at findes andre sikre
Spor, skulde være bevaret paa to vidt skilte Steder i Landet netop i
Sammensætning med angr. Et Elvenavn * L i f er desuden uforklaret, saa man
ikke i dets Betydning har nogen Hjælp til at kontrollere, om de nævnte
Bækkes Naturforhold kunde tilstede Antagelsen af et saadant Navn paa dette
Sted. En ganske anden Forklaring tør være sandsynligere. Paa hele den
aabne Kyststrækning fra Risør til Jomfruland frembyder kun Stølefjorden en
større og velbeskyttet Havn, Gamle-Portør paa Fjordens Sydside (se
Brugs-No. 7), og det kan da ligge nær i lste Led af Lifangr at søge en
Betegnelse for <Læ, Ly. Navnet kan dog ikke være en direkte Sammensætning
med det oldn. Subst. (h)lé n., Læ, Ly (Stamme hl eva-), da en saadan ikke
kunde give Lif- i lste Stavelse. Derimod kan lste Led være det med (h)l é
beslægtede Adj. *(h)lýr, som ikke er bevaret i den gamle Literatur, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:34:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/7/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free