Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
BRATSBERG AMT
20. Barmen. Udt. la’r men. — i Barmenom RB. 45 ?
Barmenn 1585. 1665. 1723.
Barmrinn. Oldn. barmr m. betyder alm. Brem, Kant, men kan
som Stedsnavn ogsaa bruges om brede Viker og om Øer (Indl. S. 43). Her
formodentlig opr. Navn paa Barmskilen, som udvider sig stærkt indenfor
Mundingen. I denne ligger Barmsøen, som dog vel har Navn efter Gaarden,
der ligger paa Fastlandet. Brugt som Stedsnavn findes Ordet hyppigst i S.
Bergenhns Amt. Det forekommer ogsaa som 2det Led i sms. Navne;
saaledes haves i dette Amt Sundsbarm i Seljord (GN. 61). Jfr. Bd. XI S. 7.
XIV S. 65 og S. B. i Arkiv f. nord. filol. XX S. 337 f.
20. 2. Kjærra. Udt. lçæ’rra.
Af Kjerr n., Krat, kratbevoxet Myr; Flt. i best. Form.
21. Stavenes. Udt. stavnæs. — Staffuenes 1665. Stawenæs
med Halsen 1723.
Stavenes, Stavnes er et hyppig forekommende Navn. lste Led, stafr
m., synes tildels at være brugt om langt fremstikkende Halvøer og Nes, som
har en saadan Form, at de kunde sammenlignes med en Stav (Indl. S. 78), og
saaledes er vel Navnet at forklare her.
21,2. Halsen. Udt. Ina isen. — Underbrug 1723; se under
Gaards-No.
Se Ind]. S. 63. Her forbinder «Halsen» Staveneshalvøen med
Fastlandet.
22. Dyviken. Udr. dy vika. — Døuigh 1585. Døuig 1665.
Døewig 1723.
En af de mange Former, det gamle Navn D j ú p v i k (den dybe Vik,
Vik med dybt Vand) nu har antaget, dels med Enstavelses-, dels med
To-stavelsestone. Har alm. været skr. Døvik, saaledes som Djúpvik nu
udtales paa fl. Steder (jfr. Eidanger GN. 2). — I Drangedal findes et
Dyvik-marken (GN 26,9), som maa have Navn efter en Vik af Heldølfjordeu (jfr.
det der liggende Dyvikfjeld).
22.2. Skipperviken. Udt. sji’ppervika.
22.3. Soppekilen. Udt. så"ppék,ilen.
lste Led er maaske Soppa f., Flaade af Tømmer, lagt i flere Lag (se
Aasen og Ross). Ordet bruges i Kragerø-Egnen, hvor jeg ogsaa har hørt
Subst. Soppare m., Mand, som danner en saadan Flaade.
22, 7. Talsund. Udt. vä’lsunn (ogsaa opg. val-).
Udtalen med «tykt» 1 er vel ikke opr. lste Led vistnok det Ord Val m.,
som nu findes brugt i det Nordenfjeldske bl. a. i Betydningen: grundt Sund,
som i Ebbetiden ligger tørt (Ross). Ordet maa være det oldn. vaðill m.,
Vadested, og Navnet svarer da til det i Egilssaga forekommende v a ð i
1-sund. Vades kan dog ikke dette Sund (mellem Kjøbmandsfjorden og
Halsekilen).
22,8. Eidet. Udt. ei’e.
23. Børtø. Udt. b&Wtøi (lød nærmere -ei).
Er en Halvø, men har maaske været en 0, da Navnet blev givet.
Børt- er maaske beslægtet med Børte i Lunde (GN 1. 2) og de derunder
omtalte Navne. Er mulig nærmest at henføre til det Adj. børt, som Ross
anfører fra Østerdalen i Betydning: lys i Klangen, klingende, men som ogsaa
bruges om livlig Farve (i Ranen). Jfr. Ønavnet Ljosøy. Om Udtalen
-øi og -ei jfr. Herred8navnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
