Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. BAMLE
51
Ramneneß NRJ. IV 37. [Rafnes ASt. 80]. Raffnes 1585. 1593.
1604. »/i. Raffuenes 1665. Rafwenæs 1723.
Hvis den ældste bevarede Form ßaganes er rigtig, er den vanskelig
at forklare. I Oldn. findes intet andet, man kunde tænke paa, end Tilnavnet
r a gi (af ragr d s. s. argr); men det er neppe rimeligt at antage
Sammensætning med dette. Maa kunde derimod i R a g a- nok se Gen. af et i
den gamle Literatur ikke forekommende Ord *ragi m., svarende til det
nuv. Folkesprogs Rage m., en stor, endnu ikke tildannet Staur (Ross), og
sammenligne med det oftere forekommende Navn Stang(e)nes. Men Overgang
af g til v (som i klave af klaga i den vestlige Del af Nedenes Amt) synes
ikke at forekomme paa disse Kanter. Om man antager, at Formen
Rafna-n e s er den rigtige, kunde det maaske tænkes, at denne ved «Dissimilation»
var blevet til Ravanes (som Formen fra 1476), og det maaske saa tidlig som
i 1394. Men det er vanskeligere at forstaa, at dette skulde skrives Ragha-,
ok desuden vilde det sandsynligste være, at Rafn an es var blevet til
Ramnes. Navnet faar saaledes henstaa uforklaret.
5. Traak. Udt. tråk. — i Þrælakrom RB. 28. i Þræælakrom
RB. 21 s. Troacker NRJ. IV 37. [Throaeker NRJ. IV 254]. Throgh
St. 49 b. Tragh 1585. Trogh 1593. Trog 1604. Vi- Traag 1665.
1723.
Þrælakrar. 1ste Led er J> r æ 11 m., Træl; hermed kan
sammenstilles, hvad der i Heimskringla (S. 231) fortælles om Erling Skjalgssøn: «han
gav [sine Træle] Agerland til at saa Korn paa for sig selv og føre sig
Afgrøden til Vinding». Med þræll er ogsaa adskillige andre Gaardnavne
sms. De sikreste Exempler foruden dette ere Træland (Þrælaland) i
Lindaas, Trælstad (af Thelastadom AB. 37) i Hegre, Trælevik (Treluik
NRJ. II 612) i Sand og Trebostad (Trelboste 1559; i Beitstaden. Ogsaa et
andet Ord for Træl (Trælkvinde), mann, synes at forekomme i Stedsnavne.
Jfr. Bd. V S. 108 f. XI S. 261. XVI S. 284.
6. Tveitan. Udt. tveitann. — a Þueitom RB. 21. Twedhen
NRJ. IV 37. [Thuedenn NRJ. IV 254], Twedhen 1593. Tuedenn
paa Strand 1604.Vi. Tuetten paa Stranden 1665. Twetten 1723.
Þ ve i tar, Flt. af f>veit f., hvorom se Indl. S. 83. Nu i best. Form.
Jfr. GN. 50. 79.
7. 8. Asdal nedre og øvre. Udt. assdal. [i Asdalum DN.
XV 44, 1422?]. a Asdalom DN. I 662, 1477. i Asdall DN. XII 183,
1488. (DN. II 104 vedkommer vel snarest Asdal i Øiestad).
Aas-dall DN. III 760, 1510. Asdall NRJ. IV 37. Aßdal 1585. Aßdall
1593. Aßdall nedre og øvre 1604.Vi,Vi- Asdal nedre, Aßdall øvre
1665. Asdal nedre og øvre 1723.
Asdalir; Gaarden ligger ved en Elv. Samme Navn i Øiestad (a
Asdalum DN. II 101, 1314); denne Gaard ligger ligeledes ved en Elv, og
da Elven gjennemstrømmer Assævandet (opr. * A s s æ r, sms. med sær, Sø),
synes det sikkert, at lste Led maa være et Elvenavn, vel Qs, Gen. A sar,
som kan høre sammen med Folkesprogets asa, bruse op, gjære, Subst. As n ,
Gjæring, og esja, gjære. Samme Elvenavn haves vistnok i det her omhandlede
Navn I Lier findes Gaardnavnet Asdøl (i Asdølo RB. 101), som har sit
Navn af Elven Asdøla, der igjen som lste Led kan indeholde et gammelt
usammensat Navn paa Elven ; om saadanne Elvenavne paa -døla jfr.
Drangedal GN. 23. Mulig hører hid ogsaa Asen i Jøssund og Bruget Øiasen i
Telemarken. Se Bd. V S. 332. VIII S. 112. NE. S. 5. Det kan maaske
bemærkes, at den lille Elv, ved hvilken Asdal ligger, kommer fra en myrlændt
Heistrækning, og at der findes 2 Gaarde af Navnet Asmyr (i Svarstad S. i
Lardal og i Gjerdrum). As- synes da at kunne sigte til gjærende Forraad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
