Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
BRATSBERG AMT
neise i Myr; men isaafald indeholder neppe Navnet Asmyr et Elvenavn, som
antaget NE. S. 6. — En Formodning af O. R. (Bd. II S. 298) om, at Navne,
som begynde med As-, kunne sammenstilles med Navne, som begynde med
Ass-, har han senere frafaldt (se Bd. X S. 66).
8,3. Kaasa. Udt. kasa.
Se Drangedal GN. 25,5.
9. Svarestad. Udt. svalsta og svaresta (det første vel det
rette). — Suaruestet DN. IX 473, 1523. Suarestadt NRJ. IV 37,
254. [Suarstad NRJ. IV 46], Suaruestad 1585. Suarrestad 1593.
Suaruestad 1604.Vi. Klep og Suarestad med Sortterud 1665.
Sware-stad 1723.
Den ovfr. anførte Formodning, at Udtalen med «tykt» 1 er den rette,
er vel neppe rigtig, da saa mange af de ældre Kilder skrive Suarue-. Med
«tykt» 1 udtales Svarstad i Hole; men dette Navn, som antages at komme
af Mandsnavnet Svartr, findes aldrig skr. Suarue- (i Suarstadum DN.
XIII 9, 1335, a Suardz- DN. IV 262, 1348). Formen Suarue- tyder paa,
at 1ste Led er et som usammensat Stedsnavn flere Gange forekommende Ord
*svarfaðr eller *sv<jrfuðr (Gen. svarfaðar), som O. R. antager
beslægtet med Folkesprogets svarva: svinge rundt, gaa i Ring, gaa i en Bue
(Thj. VSS. 1882 S. 23 f.). Et saadant Ord kunde nærmest tænkes at sigte
til Bugtninger af Elveløb. Af dette Ord har O. R. forklaret Svarstad i
Lardal (udt. sva’rsta), skr. Suaruastaða DN. IX 165, 1361. Betydningen
»Bøining» synes imidlertid ikke at passe til Laagens Løb i Svarstad Sogn (se
Bd. VI S. 373), og heller ikke den Bæk, ved hvilken Svarestad ligger (se
under GN. 10. 11), synes efter Kartet at kunne have givet Anledning til
Anvendelse af et Ord med saadan Betydning. Et Ord *svqrfuðr(8varfaðr)
kunde dog mulig sigte til Krumning af anden Art i Stedets Situation (jfr.
GN. 9, 11); men om man her vil antage dette, maa det dog mærkes, at
almindelige Fællesord kun sjelden sees at danne Iste Led i Navne paa
-staðir. Paa Island fører et Dalstrøg Navnet Svarfaðardalr, hvilket
Navn udledes af en Landnaamsmands Tilnavu (Þorsteinn svarfaðr,
Landn. III 13); det vilde dog være usandsynligt at antage Oprindelse fra et
saadant Tilnavu ogsaa ved Svarestad og ved Svarstad i Lardal. Ved disse
Navne synes en ældre Form Svarfaðarstaðir at være sikker, uden at
der for Tiden kan siges noget bestemt om den nærmere Betydning. — Om
«Sortterud» se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
9,1. Klep. Udt. kleepp. — Kleppe St. 50 b. Underbrug 1665;
se under Gaards-No.
* K 1 e p p r m., Klump, Fjeldknat; se Indl. S. 60.
9, 11. Surtebogen. Udt. sultbogen. — Sortbuen 1665.
Sortbuen (se under GN. 10) 1665. Sortebouen (se under GN. 13) 1723.
♦Surtubugr. 1ste Led det samme som ved flg. GN.; 2det Led
bug r m., Bøining, Bugt. Efter Kartet synes dog ikke Bækken at gjøre
nogen Bøining her. Da Veien gaar i en Vinkel ved Stedet, kan b u g r maaske
sigte til nogen anden Slags Krumning i Terrainet.
10. 11. Surtedal ovre og nedre. Udt. sultdal. — i
Sortedal DN. IV 792, 1520. [Suorttedall NRJ. IV 37], Suortedall NRJ.
IV 254. Sorthedall St. 50 b. Sortedal 1585. 1593. 1604.Vi,Vi.
Sorttedall øvre med Sortbuen og Christirød, Sorttedall nedre 1665.
Sortedal øvre, S. nedre øde 1723.
•Surtudalr. Vistnok af et Elvenavn S u r t a, som nu forekommer
paa et Par Steder; det er beslægtet med Adj. svartr, sort. Efter Formen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
