Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
BRATSBERG AMT
33. Slaattenes. Udt. slattnes. — Slattunes Fornm. s. IX 503.
a Slattanese RB. 20. i Slattonæse RB. 28. i Slattonesæ RB. 34.
Slattennes St. 49 b. 50 b. Slottenes 1585. 1665. Slottenes ode 1723
(brugt af Langesunds Indvaanere).
Efter de fleste af Formerne fra MA. Sláttnnes; vistnok nf s 1 á 11 a f.,
Slaatteland. Stedet ligger vtfd en Bæk, og Navnet er NE S. 232 under Tvivl
opført under en Elvenavnstamme Slaatt-, hvortil S. B. har sluttet sig NE.
S. 333 Der er dog intet her, som specielt skulde tale for Oprindelse af
et Elvenavn. Formen Slattanese i RB. vilde indeholde Gen. Flt. af
slått r m., Slaatteland; men der er neppe at lægge Vægt paa denne
enkelte Form.
34. Fjellestad. Udt. fi’llsta (ogsaa, vel urigtigt, opg. fjcellsta).
— Felldstad 1585. Fillestadt 1604.Vi. Fillestad 1665. 1723.
I Norges land og folk. VIII, 2 S. 208 har O. R. opført som gammel
Form: Fjallarsstaðir, af det gamle, sjelden forekommende Mandsnavn
F j a 11 a r r. Fjellestad er dog ikke i PnSt. S. 71 medtaget blandt de til dette
Mandsnavn henførte Gaardnavne, og hvis den rette Udtale er fi’ll-, bliver
ogsaa denne Forklarings Rigtighed meget usikker. Knn en god Form fra
MA. kunde give sikker Veiledning til dette Navns Forstaaelse.
35. Rogn søndre. Udt. rångn. — i Rongh RB. 28. a Rongh
DN. XIII 85, 1444. Rong DN. IX 417, 1503. VI 825, 1563. Rwngh
NRJ. IV 38 (NG. Mscr. har Rung, Rungh). Ronng 1585. 1593.
[Rong ASt. 80], Ronngh søndre 1604.Vi. Rong søndre med Vdrong
1665. Rougn søndre 1723.
Rogn (opr. maaske H r o g n), m. eller n. ? Efter den nuv. Udtale
skulde man tro, at vi her have samme Navn som Rogne i 0. Slidre (a Rogne
DN. IV 409, 1388. i Roghne RB. 235. Roghns s. DN. II 182, 1336,
R o n g s s. DN. I 343, 1380), — som Rogn i Vang V. (Roggen 1596) og som
Rogne i Voss, GN. 49 (a Rogne DN. II 30, 1293. Rongsland DN. VI
187, 1343). Rogn (Hrogn) kan forholde sig til r ú g a (h r ú g a) f., Dynge,
som stofn m., Stamme, til s t ú f a f. og stúfr m. Navnet er da videre
beslægtet med ryggr (hryggr) m, Ryg, i overført Betydning: langstrakt
Forhøining af Jord eller Fjeld, og denne sidste Betydning turde vel ogsaa
Rogn snarest have havt. Der er dog den Vanskelighed, at det her
omhandlede Navn stadig er skr. med -ng, medens de andre ovfr. nævnte oftest have
-gn, og at det i Dat. er skr. Rongh, medens de andre gjennemgaaende
skrives Rog(h)ne i denne Kasus, Rogne i Slidre ikke alene i DN., men
ogsaa i RB. En Dat. Rongh skulde nærmest tyde paa, at Ordet er et
Hun-kjønsord. Et saadant Gaardnavn kjendes ogsaa fra Voss, Rogn (GN 216. 217),
skr. Rang DN. IX 818, 1564, som antages at være oldn. r q n g f., Krumtræ i
Fartøi. Dette Navns Udtale er imidlertid rang, og ikke som her i Bamle
rångn. Den her omhandlede Gaard ligger paa en Slette, men kan vel have
faaet Navn efter nærliggende mindre Høider, medens Sammenhæng med
T q n g f. vilde være vanskeligere at paapege. Jfr. Bd IV, 2 S. 305. XI S. 634.
Jfr. ogsaa Solum GN. 23,32.
35. 3. Kaasene. Udt. Ica sene.
36. Midt-Rogn. Kaldes rångn. — Rong Midgaardt 1604.Vi.
Rong Midgaarden med Vdrong 1665. Midrougn 1723.
37. Rogn nordre. — Nordre Rong 1604.Vi. Rong nordre
1665. Rougn nordre 1723.
38. Tangvall. Udt. tangvall. — a Tangarwallom RB. 22 s.
Tangwaldt NRJ. IV 38. Tangeuald DN. VI 825, 1563. Thangeuoldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
