Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. BAMLE
59
St. 51. Tangewold 1585. Tangvold 1593. 1604.’/i- Tongewold 1665.
Tangewold 1723.
Tangarvellir. Hvis Formen i RB. er rigtig, maa 1ste Led være
tQng f., en Tang, ogsaa: Stang, Læssestang; jfr. det nu forsvundne i
Tan-gerrao RB. 134, i Aas (Pd. II S 71), Tangerholt i Landvig (Bd. VIII S. 129)
og Tangeraas i Strandebarm (Bd. XI S. 11). Tangvall findes ogsaa i Søgne,
Tangvold i Klæbu og i Hegre. Ved de sidste Navne er ingen Form fra MA.
bevaret, og de ere forklarede af tan gi ru., Tange, Odde (Bd. IX S. 57. XIV
S. 368) ; mulig er dog ogsaa her 1ste Led * T a n g a r-. Hvorledes Ordet t <j n g
er at forstaa i Stedsnavne, kan være usikkert ; maaske kan det tildels sigte
til, at Stedet ligger i et indknebet Terrain.
39. Ris. Udt. ris. — i Rise DN. IX 422, 1507. [Riisz NRJ.
IV 38], Riß 1585. 1593. Ris 1604.7i. Riiß 1665. Riis 1723.
Ris (hr i s) n., Kratskov (Indl. S. 70).
40. Hydal. Udt. hyddæl. — i Hydalæ RB. 20. i Hydale
RB. 22. Hødall NRJ. IV 37. 46. [Hodall NRJ. IV 254]. Hydall
St. 49 b. Hydal 1585. 1593. Hødall 1604.V2. Høedall 1665. Hydal
1723.
Hýdalr. Ligger ved den Bæk, der løber forbi Bamle Kirke, og
Navnets 1ste Led maa være et gammelt Navn paa denne. Hydal(en) findes
ogsaa som Navn paa Dalfører (og Gaarde) i Førde og i Hemsedal. Paa det
sidste Sted heder Dalens Elv nu Hydøla; men den bar ganske vist tidligere
baaret det usammensatte Navn Hya, ligesom en Elv i Valdres endnu kaldes
Hya (med Enstavelsestone) ved Siden af Hydøla. Det Elvenavn, som ligger
til Grund for disse Navne, maa i gammel Tid have havt Foimen Hý (tildels
maaske H ý a). Hertil hører ogsaa Sognenavnet Hyen i Nordfjord, i MA.
skr. i H y a, som opr. har været Navn paa Hyfjorden (Hýi). I Sverige findes
Søer af Navnet Hyn (Hyen) i Vermland og Dalarne (Hellquist S. 244).
Beslægtet med Elvenavnet H ý er vistnok oldn. h ý n , fine Haar, Dun, nu i
Folkesproget Hy n., Dun, Loddenhed, især om Skimmel, — svensk Hy n.,
Ansigtsfarve, — gotisk hiwi n., Ansigtsfarve, — og 1ste Led hé- i det oldn.
hégeitill m., en haard Knude eller Kjertel i Sten, som ved sit Udseende
skiller sig fra den omgivende Stens Masse. Elvenavnet maa efter dette
vistnok sigte til noget eiendommeligt ved Elvens Udseende; S. B. har været mest
tilbøielig til at forstaa det som «den blanke». Se Bd. IV, 2 S. 235. NE. S.
112. Norske Fjordn. S. 42. Falk und Torp, Norweg. dän. etymolog.
Wörter-buch. I S. 442.
41. Præstegaarden med Lønnerygg. Udt. lø’nndrikk. —
*) Gammelt Navn Skeiði, hvorom se S. 48 foran under Herredsnavnet.
— Bamble Præstegaard 1665. Lunnerøeg med Schee 1723. — 2) i
Lindarygh RB. 20. a Lindærygh DN. I 662, 1477. XII 218, 1483.
I 706, 1493 (paat.). i Lind[ery]g, a Lindervgh DN. I 705 f., 1493.
i Lvnderygh DN. 1745, 1512. 1X 473, 1523.’ [Lynnerøg NRJ. IV 37],
Lynnerøgh, Lynnerygh St. 49 b. Lønnerøeg 1665. Lunnerøeg 1723.
’) S k e i ð i n.; se under Herredsnavnet.
a) Lindaryggr; 1ste Led Gen. Flt. af Trænavnet lind f., Lind,
2det Led ryggr (hryggr) m., Ryg, i overført Betydning: langstrakt
For-høining af Jord eller Fjeld (Indl. S. 72).
42. Vinje. Udt. vi nja. — i Viniom DN. V 287, 1400. [Weniø
NRJ. IV 38], Venie DN. VI 825, 1563. Wenie 1585. 1593. 1604.Vi.
Vinnie 1665. Winnie 1723.
Vin jar, Flt. af vin f., hvorom se Indl. S. 85 f. Samme Ord som
Gaardnavn (og Herredsnavn) i Øvre Telemarken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
