Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. BAMLE
65
67, 1. Bakke. Udt. bakke.
67. 3. Sæteren. Udt. seteren (!).
67,4. Braaten. Udt. bra ten.
68. Fostvet. Udt. fastvett. — Fosþwæit RB. 20. Fosthued
1585. 1593. 1604. V-t. Fostued 1665. Fostwedt 1723.
Fors]>veit; ved en Fos i den under flg. GN. omtalte Elv. Om 2det
Led se Indl. S. 83
69. Gaange. Udt. gange. — Gannge St. 49 b. Gonnge 1585.
1604 (brugt af velb. Niels Mundt). Gunge 1665. 1723.
* G a n g a. Maa opr. have været Navn paa den Elv, ved hvilken Gaarden
ligger; Gaanga heder nu en Elv i Helgeland. Samme Elvenavn ligger vel
ogsaa til Grund for det nu forsvundne Ganghwliidh, som anføres i RB.
37 under Gjerpen Kirke. I Lunde findes et Gaangevatn, hvorfra Sætreelven
kommer (se under Drangedal GN. 10, Lunde GN. 55,11); ogsaa denne Elv
kan have havt Navnet Ganga. Dette maa staa i Forbindelse med ganga,
at gaa; det formodes NE. S. 64 at sigte til roligt Løb. — Gaardnavnet har
alm. været skr. Gunge.
69,2. Tveraaen. Udt. tvcérråa.
Ligger ved et Tilløb, som danner en ret Vinkel med den under GN. 69
omtalte Elv.
69,4. Kulhugsten. Udt. kalhåksten.
Sidste Led er Hogstr, Hogst m , Hugst. Man har altsaa her huggtt
Træer til Kulbrænding
70. Rosland. Udt. ro’slann. — Rossalander, til Rossalandæ
RB. 21. Roseland NRJ. IV 38. Roßeland 1585. Roseland 1593.
Rosselanndt 1604. «/i- Roßeland med Dallen 1665. Rosland 1723.
Rossalandir; af ross (hross) n, Hest, og Ian dir f., Flt. til
land n., hvorom se Indl. S. 63 f. Om Flertalsformen og Forandring af
Kjøn se Indl. S. 10 ff.
70, 2. Roslandsdalen. Udt. ro slannsåælen. — Underbrug 1665;
se under Gaards-No.
70,6. Langrydningen. Udt. langrønningen.
71. Ringsjø. Udt. ri’ngsjø. — i Ringissio RB. 21. Ringesiø
St. 50. Rinnsio 1585. Ringeßiøe 1665. Ringesøe 1723.
Ringissjór. Ringis- haves ogsaa som lste Led i det bekjendte
Sogne- og Gaardnavn Ringsaker paa Hedemarken, som i Sagaerne og de
ældste Diplomer skrives Hringis-, Ringis-. Om dette siger O. R. (Bd.
III S. 25): «samme Navn er Ringisaaker i N. Aurdal, [af hvilket Navn der
ikke er bevaret Form fra MA.]; vanskeligere er det at sige, hvad lste Led i
Virkeligheden er. Man synes ogsaa at have det i Ringis sj ór (RB. 21),
nu Ringsjø i Bamle. Den sidhte Gaard har sit Navn af den Sø, ved hvilken
den ligger, og man gjetter let, at Søens opr. Navn har været Rin gir, hvoraf
senere er opstaaet den sammensatte Form Ringis sj ór (jfr. Indl. S. 18 f.\
Det er klart, at lste Led maa være Gen. af et Hankjønsord Ringir eller
et Intetkjønsord Ringi; men jeg kan ikke sige, hvad dette Ord har
betegnet». Se ogsaa Indl. S. 70 under ringr. A. B. Larsen antager, at et Sønavn
Ringir ligger til Grund ogsaa for Gaardnavnet Ringestøl i Herefoss (Bd.
VIII S. 75). Ringi-jøen i Bamle er lang og smal, men udvider sig i begge
Ender, idet den baade øverst og nederst danner to Kiler, som omtrent i en
Halvcirkel omslutte et Nes. Maaske kan Navnet sigte hertil; jfr. oldu.
Rygh Gaardnavne VII.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
