Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
BRATSBERG AMT
(h)ringja, danne en Ring eller Kreds, omringe, indeslutte i en Kreds. I
Sverige haves flere Søer af Navnet Ringsjön; Søen Gällringen skal have en
eiendommelig Halvcirkelform (Hellquist S. 203).
71.2. Hartvet. Udt. ha Uvett.
Af Adj. hard, vel i samme Betydning som hardlendt, om haard og
stenet Jord.
72. Rønholt. Udt. rø’nnålt. — Ronnolt 1585. 1593. 1604.Vi.
Ronholt 1665. 1723.
*Røyniholt, hvori Iste Led er r øy ni n., Sted, bevoxet med Rogn;
se Indl. S. 31.
72,8. Bilidt. Udt. Wlett.
«Imperativnavn»; om saadanne Navne se Indl. S. 19.
73. Feset, Udt. fe sætt. — a Fesæte DN. VII 513, 1508.
Fe-sett NRJ. IV 39. Feßett 1585. 1593. Feseth 1604.Vi. Fæßett 1665.
Fæset 1723.
Vel *Fésætr, af fé n., Fæ, Kvæg, og sæt r n., om Opholdssted for
Kreaturer i Udmarken (Indl. S. 74 under s æt r); jfr. flg. GN. Feset i Frosten
har derimod en ganske anden Oprindelse (Bd. XV S. 03).
74. Utjord. Kaldes øVgålen. — Vdgiordt 1585. 1665. Udiord
1723 (da Underbrug til Vestre’ Brevik, GN. 91).
* U tg e r ð i n., indhegnet Jordstykke med afsides Beliggenhed (Fritzner).
Om Nutidsudtalen af Ordet gerði se Indl S. 51.
74.3. Nesledokken. Udt. næssledåkka.
Af Plantenavnet Nesla og Dokk f., Fordybning.
75. Havredal. Udt. havredæl (ogsaa opg. håver-). —
Haffre-dal 1585. Haffuerdall 1593. 1604. Vi. 1665. Hafwerdal 1723.
*Hafradalr; af hafri m., Havre. Jfr. GN. 16.
76. Haukedal. Udt. haukedæl. — Hogedall 1585.
Houge-dall 1593. 1604. Vi. Hugedall 1665. Houchedal 1723.
Antages i NE. S. 94 at være et opr. *Haukudalr, af Elvenavnet
Hauka; Gaarden ligger ved en Elv, som gaar til Trosbyljorden. Kan
naturligvis ogsaa være * H a u k a d a 1 r. af Fuglenavnet h a u k r, Høg. Jfr. Solum
GN. 38.
76, 1. Kaasa. Udt. kasa.
76,7. Rydningen. Udt. rønningen.
77. 78. Kjørstad østre og vestre. Udt. Jçø’rsta. —
Kørel-stad NRJ. IV 38. [Kiørestad NRJ. IV 254], Kierffuestadt St. 50.
Kiorffuestad 1585. Kørffuestad 1593. Kiørffuestad 1604. V2,Va-
Kiørffue-stad østre med Buevold, Kiørffuestad vestre 1665. Kiørstad østre og
vestre 1723.
Navne, som begynde med Kjøi-, ere ofte vanskelige at forklare, naar
der ikke foreligger en god Form fra MA. Ved endel af dem kan man lænke
paa Oprindelse af et med Þ j ó ð- begyndende Personnavn (se PnSt. S. 250f);
men dette er umuligt her, hvor de bevarede ældre Former sikkert henvise
til Forklaring af et Ord, som har begyndt med K- Samme Navn som det
her omhandlede er vistnok Kjørstad i Sandsvær, skr. i Kirfuastodum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
