Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
DN. III 317. 319, 1378; i Kyruestadom DN. III 576, 1447; Kerffue-,
Kierffue- DN. XIII 726. 726, 1638; Kiørrel-, Kiørre- 1604, osv., — samt
Kjørvestad i Valle, skr. KøriFue- 1695 osv. S. B. har antaget, at 1ste Led er
et ellers ukjendt Persontilnavn, som kunde staa i Forbindelse med oldn.
k e r f, kjarf n., Bundt, Knippe, og med Folkesprogets kjerven: byltagtig,
klumpet, stiv og usmidig (se Bd. IV, 2 S. 274). Mod denne Forklaring taler
stærkt, at Gaardnavnet forekommer mindst tre Gange. Forklaring af
Elvenavn, som under Tvivl er foreslaaet for Kjørstad i Sandsvær i NE. S. 127,
er af samme Grund lidet sandsynlig, da et saadant Elvenavn ikke synes at
forekomme nogensteds. Den rette Forklaring er vistnok givet af Hj. Falk
(Bd. V S. 382). Han antager, at lste Led er oldn. kerfi n, eller rettere
en mere regelret Form *kirfi (jfr. nyislandsk kir f i og Folkesprogets
Kyrve, Kjørve, ogsaa Kjerve): Bundt af noget afskaaret, Løvknippe, Neg.
Som 2det Led skulde man da vente Entalsformen s t a ð r m., Sted, hvor
noget staar (Indl. S. 76), og ikke Flertalsformen s t a ð i r, som jo i
Gaard-navne er brugt i en ganske anden Anvendelse (Indl. S. 77). Paa Grund af
den saa hyppige Forekomst af Gaardnavne paa - s t a ð i r har dog ogsaa Navne
paa opr. -s t a ð r tildels faaet Flertalsform. Opr. Form altsaa maaske * K i r f
a-staðr. Dette kan sammenlignes med * H j a 1 m a s t a ð r, som kan antages
at være den gamle Form af et Par Gaardnavne, som nu skrives Hjelmstad,
men i 16de Aarh. Hielmestad; her er lste Led hjalmr i Betydningen: Ståk
af Hø, Halm osv. (Bd. IV, 1 S. 174). Hvis man vil lægge nogen Vægt paa,
at baade Kjørstad i Bamle og Kjørstad i Sandsvær et Par Gange er skr.
Kiør(r)el-, kan man med Falk tænke paa Indflydelse fra Folkesprogets
Kjervil m., lidet Knippe. — «Buevold» er opr. * B ú ð a(r) v (j 11 r, Bodvolden,
vel efter en Høbod; jfr. Buvall i Asker (Bd. II S. 162).
77.4. Myrbakken. Udt. myrbakken.
78,2. Fuglekjerndalen. FauleJçænn kjendtes.
78.5. Yalsrød. Udt. valsre. — Wallßrød 1585. Wallßroe
•1665.
Efter Udtalen med Enstavelsestone skulde man nærmest vente, at lste
Led er sammendraget af et Ord paa 2 Stavelser. Maaske *Vaðilsruð, af
v a ð i 11 m., Vadested, hvis dette passer til Beliggenheden. Udtalen med
«tykt» 1 vil imidlertid da være uregelmæssig.
79. Tveitan vestre. Udt. tvei"tann. — i Þwæitum RB. 28.
Tuettenn 1585. Tueden 1593. Tueden vestre 1604.7i. Tuetten
vestre med Rødningen 1665. Twetten vestre 1723.
Þ vei tar; jfr. GN. 6. 50.
79,2. Korskjær. Udt. lcfrrslçærra.
Om Kors- i Stedsnavne se Indl. S. 62 under k r o s s.
79, 4. IJjørkholtet. Udt. hjø’rkhålte (ogsaa opg. -hålt).
79.6. Rydningen. Udt. renningen.
80. Valle. Udt. valle. — i Valium i Æxanese DN. XIII 29,
1378. Vallær i Exanæse RB. 21. Walle 1593. Waller 1604.74.
Waller med Trigdallen 1665. Waller 1723. ^
* V e 11 i r, Flt. af v q 11 r m., Vold, Slette (Indl. S. 87). Udtalen med
a er paavirket af Former, hvor der i det gamle Sprog ikke fandtes i-Omlyd.
I Tillægget i Æxanese, Exanese maa vel stikke Navnet paa de nuv.
Brugs-No. 2. 8 — 10, Isnes. Æ x a-, Exa- staar maaske for Æ x ar-, E x a
r-«ller for Æ x á r-, E x á r- og er isaafald Gen. enten af Elvenavnet ’Eiks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
