Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. BAMLE
69
Er maaske at sammenstille med Trosset i Faaberg, skr. a Trossætre
DN XV 19, 1340. a Trotzsætre DN. III 198, 1344, til hvilket Navn
O. K. dog ikke har fundet nogen Forklaring (Bd. IV, 1 S. 225). Maaske er
lste Led Ordet tros n., Kvas, affaldne Kviste, der oftere forekommer i
Stedsnavne, især i Sammensætning med vik. I den nævnte Betydning synes
det jo ikke at passe synderlig godt til Sammensætning med býr (indl. S. 47);
men efter Ordets Oprindelse (se Falk u. Torp, Norweg.-dän. etymolog. Wörterb.
II S. 1288) kan det mulig ogsaa have været brugt om Affald ved
Tømmerhugst eller ved Rydning af Skov; jfr. Hitterdal GN. 78.
88. 4. Kjoia. Udt. lçøi’a.
Kjøia findes ogsaa i Aas Rom. og i Frogn, paa sidste Sted skr. i
Kioeyinne c. 1190 (efter Afskrift trå c. 1310); paa disse to Steder skal
dog Navnet udtales med Toscavelsestone. O. R. siger om dette Navn:
«Gaardene her [o: i Frogn] og i Aas have ens Beliggenhed, indenfor en liden
dybt indskjærende Vik; ved den i Bamle er den nærmere Beliggenhed mig
ubekjendt. Jeg kan intet sikkert sige om Betydningen; mulig er dette Navn
.... at sammenligne med det af Ross fra Telemarken anførte Køya f., liden
Pyt eller Sump med høit Græs eller Siv» (Bd. II S. 80). Da Kjøia her i
Bamle har Enstavelsestone, er dets gamle Form * K ø y, som haves i det ovfr.
anførte stærkt bøiede i Kioeyinne (i Frogn); Nutidsformen i Aas og i
Frogn henviser derimod til en Sideform * Køy ja, svarende til det
telemarkske Køya.
89. Melby. Udt. mce’llbý. — Melbø NRJ. IV 38. Melbiu
1585. Meelby 1593. Meelbve 1604. Vi. 1665. Melbye 1723.
•Meðalbýr, Mellemgaarden. Ligger mellem GN. 88 og GN. 90. GN.
88 og 89 ere maaske opr. Parter af GN. 90.
90. Rakkestad. Udt. rdliksta. — Rackestadt St. 94 b.
Rackstad 1585. Rackestadt 1593. 1604..Vi. Rachestad 1665. 1723.
*Rakkastaðir. Hyppigt Gaardnavn i Østlandets ydre Egne; det
findes ogsaa i Rakkestad, i Rødenes, i Høland, i Enebak, i Nes Rom., i
Nor-derbov og paa Eker; desuden er der et Rakkevik i Stokke. Navnene kunde
forklares af et Mandstilnavn r a k k i, den raske, kjække, der virkelig
forekommer i MA. (K. Rygh S. 50); ogsaa r akk i m., Hund, kunde godt tænkes
at have været brugt som Tilnavn. Et saa vidt udbredt Stedsnavn kan dog
ikke med Rimelighed forudsættes at have sit Ddspring alene af et Tilnavn,
og man kommer derfor til at formode, at R a k k i engang har været brugt
som Mandsnavn (O. R. Bd. II S. 93).
91. Brevik vestre. Kaldes bre vikstranna. — i Brædhvik DN.
XI 86, 1400. Breuig NRJ. IV 38. Brewigh 1585. 1593. Breuig
(øvre og vestre) 1604.Vi,Vi- Breuig vestre 1665. Brewig vestre med
Udiord 1723.
*Breiðvík, den brede Vik. Ligger ved en større Vik, som udvider
sig indenfor Indløbet. Om Navnet «Udiord» se GN. 74.
91, 3. Myrland. Kaldes mý’ra, i senere Tid ogsaa mýWlann.
91,5. Ødegaarden. Udt. øi’gålen.
92. Brevig østre. — Bræuig østre 1665. Brewig østre 1723.
92, 6. Amurdokken. — Skal komme af et Plantenavn.
lste Led er det hos Ross anførte Amorr (med lukt o) eller Amur f. (og m.),
Myske (asperula), 2det Led Dokk f., Hulning, Fordybning. Jfr. Solnm GN. 13,12.
92,15. Svensviken. Udt. svæ’nnsvika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
