Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN 125
108
(Forstemann, Altdeutsches namenbuch. Bd II. 2. bearb. Sp. 594), nu Yolkach,
altsaa opr. * F o 1 k a h a. Af et Elvenavn ’Folka kan der saaledes ikke siges
at være noget sikkert Spor. Antager man Folkeimr sms. med et Elvenavn,
maatte dette have tilhørt Falkumelven; men denne Elv har neppe kunnet
være betragtet som en «Folkeelv», da den aldrig har dannet nogen Grænse
mellem to folk, idet den vestenfor Elven liggende Del af det nuv. Gjerpen
Herred i meget gammel Tid efter Gaardsnavnene at dømme har været uden
fast Bebyggelse.
4. 6. Mæla søndre og nordre. Udt mæla. — a Mærðini DN.
I 75, 1294. a Merðin DN. I 76, 1294. a Mærdini DN. II 181,
1336. I 196, 1337. RB. 9. 38. a Merdina DN. XI 65, 1384. a
Mærdine DN. XI 66, 1385 (nordre Gaard). V 401, 1426. a Mærdhini
RB. 27. a Mærdinæ RB. 37. 38. Mærdhinæ (Nom.) DN. IV 564, 1409
(søndre Gaard), a Merdhina DN. XIII 60, 1416. a Mærdhinne DN. V
401, 1426. a Merdene DN. I 609, 1454. III 658, 1474 (søndre
Gaard), a Merdenæ (nordre Gaard) DN. 1 619, 1459. a Merden DN.
I 621, 1460. Merden NRJ. IV 31. Melum 1593. Søndre og Nordre
Melum 1604.Vi,Vi- Søndre og Nordre Mellumb 1665. Mællum
søndre og nordre 1723.
Mer ð in, et med vin (Indl. S. 85) sms. Navn. 1ste Led er antagelig
Dyrenavnet mijrär (Gen. m a r ð a r) m., Maar. Gaarden ligger for langt fra
Falkumelven til, at Sammensætning med merð f., Teine, Ruse, gjort af
flettede Grene til Fiskefangst, er sandsynlig. Jfr. Skulerud S. 30.
4,23. Østens-Mæla. Udt. ø sstensmæla.
Efter en Eier af Navnet Østen (Øistein).
5. Aarhus. Udt. druss. — a Aarhusum DN. XI 66, 1385. i
Arose RB. 35? Aarhuß 1585. 1593. Aarhus 1604 (brugt af velb.
Fru Kirstine). Aarhuus 1665. 1723.
Árhúsar; sms. af år, Gen. af á f., Aa, Elv, og h ú s a r, i Stedsnavne
Flt. i Hunkjønsform svarende til Ental hús n.; om denne Forandring af
Kjøn se Indl. S. 11. I nyere Tid er dette Navn og Navnet A r ó s s (sms. med
óss m., Elveos) ofte faldet sammen i Udtalen, saa det kan være vanskeligt
at skjelne mellem de to Navne. Her er sidste Led sikkert h ú s, da Gaarden
ligger langt oppe ved Falkumelven. Om man allerede i MA. har været i
Vilderede med Forstaaelsen af Navnet, som man efter de to ovfr. anførte
ældste Former kunde tro, er dog uvist, da det ikke kan siges at være sikkert,
at Navnet i RB. sigter til denne Gaard; mulig er Brunlanes GN. 137 ment.
Se Ldsbl. 106.
7. Hyni. Udt. hy ni. — i Hyninæ RB. 36. 37. [i Hymini (!)
RB. 38 s.], i Henine DN. V 287, 1400. Honen NRJ. IV 31 (NG.
Mscr. har Hønene). Hønim St. 42. Hiønne, Hiønnie 1585. Hønn 1593.
Hønie, Hønnie 1604.Vi,Vi- Hynnj søndre med Lhj og Hvnnj nordre
1665. Hyrxni søndre og nordre 1723.
Hýnin (saa O. R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 286). Hvis denne
Form er rigtig, synes Iste Led at maatte være h ú n n m., Unge, Barn, særlig
Bjørneunge. O. Skulerud indvender mod denne Forklaring, at dette Ord neppe
ellers forekommer brugt i norske Stedsnavne. Han foreslaar som opr. Form
* H y r n i n, hvis Iste Led er h o r n n., Horn, i overført Betydning: Hjørne,
Vinkel, idet han gjør opmærksom paa, at Falkumelven her gjør flere
forholdsvis skarpe Sving. Snarere tør man dog ved Forklaring af horn tænke paa
den Vinkel, Elven danner nedenfor Fossum. Denne Forklaring forekommer
mig dog, skjønt den kan passe godt til Gaardeng Beliggenhed, mindre sand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
