Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
BRATSBERG AMT
synlig af den Grund, at Sammensætninger af horn med v i n ellers paa
Østlandet have kort Vokal med flg. nn (Hynnen i Brandval, ndt. hý’nni, Bd. III
S. 236; Horni i Bærum, udt. hø’nni, Bd. II S. 138), ligesom ogsaa hyrni n.
nu i Telemarken lyder hynne. Om Muligheden af Overgang af -yrn- til
-Tjn- se forøvrigt nærmere hos Skulerud S. 34 Navnets Forklaring maa siges
at være usikker. De ældste bevarede Former tale dog for den af O. R.
opstillede Grundform. Thi hvis Navnet var sms. med horn, maatte -n i H y n i n æ
(RB. 36. 37) og i H e n i n e (DN. V 287) være at forstaa som -n n, hvad der er
muligt (jfr.Skrivemaaden Hyninghs for *Hynnings af *Hyrnings
RB. 67), men neppe sandsynligt, da, som det sees, enkelt -n forekommer flere
Gange.
7, 6. Ødegaarden. Udt. øi gåten.
7, 15. Skotland. Udt. sM’ttlann.
Maa, hvis Betoningen er rigtig opg , være Opkaldelse efter Landsnavnet
Skotland. Naar O. R. (Bd. II S. 270) har antaget samme Oprindelse for
Skotland i Norderhov (GN. 68), er dette neppe rigtigt, da dette Navn har
To-stavelsestone og altsaa vel indeholder skot n., Fremspring af Land (Indl.
S. 75).
8. Yenstøp. Udt. vænnstøpp. — i Viinstaupi RB. 36. i
Vin-staupi RB. 39 s. Wijnstiub, Wynstiup NRJ. IV 31 (NG. Mscr. har
Wynstiub). Windstub St. 42. [Vinstub ASt. 81]. Winstub 1593.
Winnstub 1585. Winstub 1604.1/i,1/i,1/i.1/a,1/s; den ene Fuldgaard
kaldet Øde V. [Winstob ASt. 160], Winstøb søndre, Winstub mellum,
Winstub Erlandtz, Winstub anden (= Matr.-No. 14 [o; Brugs-No. 19.
20]), Winstøb nordre, Bueslotten 1665. Wenstøb søndre, Midvenstøb,
Erlands-Wenstub, Wenstøb anden, Wenstub nordre, Bukslotten
1723.
Vinstaup? Forklaringen uvis Efter den ældste Form i RB. skulde
Navnets gamle Form være Vinstaup, af vin, Vin, og staup n.,
Drikke-bæger. Dette er dog et usandsynligt Navn, og Formen i RB. er vel snarere
at forstaa som Vinstaup (saa O. R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 286),
som ogsaa stemmer bedst med den nuv. Udtale. Dette maa være sms. af v i n
f. (Indl. S. 85) og staup n , der i Stedsnavne findes brugt i Fossenavne og
om bratte Styrtninger, beslægtet med s t ú p a, falde, og Folkesprogets Stup n.,
steil Brink (Bd. III S. 316. NE. S. 244). Ingen af disse Betydninger passer
dog paa dette Sted, hvorfor man vel her snarere bør tænke paa den
Betydning, staup har i Oldn , «Fordybning, hvori eller hvorover man er udsat for
at falde, naar man skal passere et Sted» (Fritzner); jfr. Folkesprogets Staup
n., Hul i en Vei, liden dyb Hulning, og Staupa f., dybt Spor (Aasen). Paa
Shetland hentyder staup som Stedsnavn til en af Kvæg optrampet Vei (J.
Jakobsen i Aarbøger f. nord. Oldkynd. 1901 S. 152). I Norge forekommer
Ordet usammensat som Gaardnavn i Formerne Støpen (Elverum GN. 75. 77),
Støpa (Tryssil GN. 26, 19), Staupet (Opdal GN. 3, 2), Staupe (Vikebygd GN. 35),
Staup (Voss GN. 65, Skogn GN. 1), og ialfald i Vikebygd kan det ikke sigte
til Fos eller bråt Styrtning Se Bd. III S. 316. V S. 444 XI S. 105. XV
S. 87. Videre synes S tau pin (Flt.) at være brugt om to Smaa vande paa
Grænsen mellem Bohuslen og Ryr Sogn i Elfsborg län (NgL. V, 2 S. 826). —
De ovfr. anførte Parter af Gaarden ere nu fordelte saaledes: Venstøp søndre
Brugs-No. 1—8, Midt-Venstøp Brugs-No. 11—16, Erlands-Venstøp Brugs-No.
17. 18, Venstøp vestre Brugs-No. 19. 20, Venstøp nordre Brugs-No. 22—24 m. fl.
8,9. 10. Bukslotten. Udt. bú’slåtten. — i Viinstaupi ær
Boksluter æitir RB. 36. Buksluden 1585. Bueslotten 1665.
Bukslotten 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
