Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN
107
*Bukkslutr, vel af bukkr ru., Buk, her da som oftere brugt som
Tilnavn (K. Rygh 8. 9), og lutr (hlutr) m, Del, Part (Indl. S. 66). Det
skal bemærkes, at Bogstad i Ullensaker (udt. ló’kstá), som vel kommer af
Mandsnavnet B a u g r, i RB. har Formen i Bokstadum ved Siden af i
Baugstadhom og i Baukstadhum (Bd. II S. 310), hvorfor man nok
ogsaa her kan tænke paa dette Mandsnavn. Nutidsformen synes at være en
Omtydning af Navnet, som om det kom af b ú n., Gaard, og sláttr m.,
Slaatte-land; det «tykke» 1 er opstaaet, fordi s- gik foran.
9. Fossum. Udt. fassömm. — i Fossæimæ RB. 38. Forssæims
kwernar RB. 39. Fossim NRJ. IV 31 (NG. Mscr. har Fossen). Foßim
St. 42. Foßum 1585. [Fossum ASt. 81], Foßem 1593. Fossem
nordre, midtre og søndre 1604.Vi,Vi,Vi- Foßemb søndre, Foßemb
Midgaarden og Foßemb nordre 1665. Fossum søndre, Fossum søndre
Qværn, Fossum søndre Saug, Mid-Fossum, Hytten Qværn, Nordre
Fossum og Schafwen 1723 (7 forskjellige Matr.-No.).
Fors ei mr; se Bamle GN. 62. Navnet efter en Fos i Hoppestadelven
(Falkumelven). — Om «Schafwen» se under «Forsvundne Navne» ved
Herredets Slutning.
10. Bo. Udt. bø. — i Synzstabø RB. 230. i Bø i
midgarde-nom RB. 230 s. [a Boø (nørste Gaard) DN. XVIII 42, 1410]. i Bøø
DN. V 449, 1433. a Bøø a Hafwn DN. III 610, 1456. Bøø NRJ.
IV 31. Bø [ASt. 81], 1593. Bøø søndre, Midtboø, Nordre Bøe 1604.
Vi,Vi,Vi’ Bøe søndre, Bøe Midgaarden, Bøe nordre med Nøsterøed
1665. Bøe søndre, Midbøe, Bøe nordre 1723.
Bær m., Gaarden (Indl. S. 47). — «Nøsterøed» d. e. Nørsterød, den
nordligste Rydning. Om Hafwn se under «Gammelt Bygdenavn» ved Herredets
Slutning.
11. Kise. Udt. Tçise. — i Kisa RB. 25. Kyze NRJ. IV 31.
Kiße 1593. 1604. Vi. Kiiße 1665. Kiise 1723.
K i s i m. Findes som Gaardnavn ogsaa paa Eidskogen, i Nes Hdm., i
0. Toten og i Saude og som Bygdenavn i Ullensaker, overalt, hvor det
forekommer i MA., skr. Eisa i Dat. og Akk. Desuden har det været Navn paa
en gammel Bygaard i Oslo (i K i 8 a n u m). Forklaringen er u vis. Ordet har
været sat i Forbindelse med tydsk Kies, Grus, og maatte isaafald som Navn
sigte til gruset Jordsmon. Se Bd. III S. 63. Thj. VSS. 1882 S. 6.
12. Hoppestad. Udt. happesta. — i Holbolstadum DN. III
393, 1397 (paat. Hooboolstadum). i Hobølsstadum RB. 38 s.
Hoble-stadt NRJ. IV 31. Hoppestadt 1585. 1593. 1604.Vi,Vi- Hoppestad
nedre og øvre 1723.
Efter Formerne i DN. III 393 Hóbólstaðir, sms. af h á r (h ó r), høi,
og ból8taðir, Flt. af bólstaðr m., Bosted. Samme Navn er Hobbelstad
i 0. Eker (udt. håbbel-; se Bd. V S. 269). Hvis ikke Formen i RB. kun er
er unøiagtig Skrivemaade, hvad der vel er rimeligst, maa den henvise til et
ældre *Hóbœlisstaðir, af et ellers ukjendt *bcelisstaðr. Med
Hensyn til Udtalen med -pp kan mærkes, at Hobbelstad i 0. Eker, som oftest er
skr. Hobol-, paa nogle Steder, efter 1400, findes skr Hop ei-, Ho pul-;
her synes man altsaa at have Spor af den samme Udtale, som dog ikke har
trængt igjennem i dette Navn. — Munchs Form Hyppistaðir (Norge i MA.
S. 185) beror formodentlig paa en Forvexling med Hybbestad i Tjølling, som
bl. a. RR. 53. 54 er skr. i Hyppistadhom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
