Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
BRATSBERG AMT
13. Aas. Udt. ås. — i Aase RB. 39 s. [Oss NRJ. IV 31].
Aaß 1585. 1593. Aas 1604. Vi- Aaß søndre og nordre 1665. Aas
søndre og nordre og Aas søndre Qvern 1723.
Á s s m ; se Indl. S. 42.
14. Rosyall. Udt. rassvall. — i Røfswallum RB. 39.
Roß-woldt St. 42. Roßewold 1585. Roßuold 1593. Rosseualld 1604. V«.
Raaßuold 1665. Roswald 1723.
*Refs vellir; sms. med Flt. af v q 11 r m , Vold, Græsslette. Af
Formen i RB. sees, at lste Leds e er blevet til ø foran Læbelyden f allerede før
1400(8enere til å). Iste Led antages PnSt. S. 200 at være Mandsnavnet R e f r.
Samme Navn haves ogsaa i Fuse (Røsvold, udt. røss-), i Leksviken (Rosvold,
udt rass ), i Vefsen og i Mo Ndl. (Rosvold, udt. rass•), og desuden har der
engang været et Refsvold i Lyngdal og i Suldal. Det vilde dog være
paafaldende, om Mandsnavnet Ref r saa ofte skulde være sms. med vqllr
(vel-1 i r), hvorfor vel lste Led snarere er Dyrenavnet r e f r, Ræv. Se Bd XI S. 185.
15. Folevall. Udt. fålvall. — Foleuold 1593. Foleuald 1604.
Vi. Faareuold 1665. Forrevold 1723.
*Folav<jllr (eller -vellir, jfr. GN. 14); af foli m., Føl, Unghest.
Har alm. været urigtig skr. Furuvold.
16. Dyrkoll. Udt. dyrhMl. — i Dyrkollo RB. 25. 36.
Dyre-kolld 1585. Dyrkold 1593. Dyrkolld 1604.Vi. Dyrkold 1665.
Dyrehold 1723.
Dýrkolla. Iste Led dýr n., om Elg eller Hjort. 2det Led, kolla
f., forekommer ellers som Navn paa Fjelde (forholdsvis sjelden ved Siden af
det alm. koll r m.) og paa Skjær. Usammensat haves det som Gaardnavn i
Kolle i Hollen (GN. 46), sammensat ogsaa i Rørkoll i Stokke (i Røyrokollo
RB. 206). Her synes kolla at sigte til en ganske liden Høide. Brugen af
kolla som Høidenavn udspringer vel fra Ordets Brug om kollede Hundyr
(O. R.). Jfr. Bd. VI S. 189.
17. Glosmyr. Udt. glassmýr, glø"ssmyr. — Glørßmyr 1665.
Glørsmyr 1723.
Antages i PnSt. S. 91 at være et opr. *Glceðismýrr, af Mandsnavnet
Glœðir (nu Glør). At det, som antaget Bd. IX S. 187, skulde staa i
Forbindelse med Folkesprogets glosa, lyse, tindre, glimte, er vel usandsynligt, da
dette Verbum har langt, lukt o. Kunde tænkes at være samme Sted som det
under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning anførte i Glødæsrudi.
18. Haugerød vestre. Udt. haure. — Hougerud 1665. 1723.
*Haugaruð; af haugr m., se Indl. S. 53. Haugerød østre er
GN. 140.
19. Stulen. Udt. sWlen. — Støfflen 1585. Stølen 1593.
Stølenn 1604. Va- Stullen 1665. Stuulen 1723.
Se Eidanger GN. 41.
20. Holt øde. Udt. halt. — Holtt øde 1665. Holt øde 1723.
* H o 11 n.; se Indl. S. 57.
21. Mo. Udt. mo. — a Moe DN. I 75, 1294? i Moo, Moe
RB. 36. 37. Moenn [NRJ. IV 30]. St. 42 b. Moo 1593. 1604.Vi.
Moe 1665. 1723.
Mór m.; se Indl. S. 67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
