Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN
109
22. Bø. Udt. bø. — Bøe vestre og Bøe østre i Luxsefield 1665.
Bøe vestre og Bøe østre i Luxefield 1723.
* B oe r m.; se Indl. S. 47.
23. Luksefjeld. Kaldes setere. Grænden kaldes lolcTtsefjéll.
— i Loghsæsfiallæ RB. 36. Løxæfiel RB. 28 s. Luxefeldt DN. X
816, 1554. Luxefieldt 1593. Luxefielld 1604.72. Luxefield nordre 1723.
Fjeldet maa være benævnt efter den store Indsø, ved hvilken det ligger,
nn kaldet Fjeldvandet; men forøvrigt er Forklaringen usikker. O. R. antager
(Norges land og folk. VIII, 2 S. 286) under Tvivl, at Navnets gamle Form har
været Lexisfjall. Lexis- maa da være Gen. af et Sønavn Le x i r, der
vel maatte være dannet af Fiskenavnet lax. Vandet er vistnok rigt paa Ørret;
men Lax findes ikke og har aldrig kunnet findes der. Desuden er det vel
betænkeligt at antage en Overgang af Lex- til Loks-, En anden
Formodning turde være sandsynligere, om end langtfra sikker. Nutidsudtalen -o er
maaske at forklare af opr. -au- ligesom i Gaardnavnet Bogstad i Ullensaker
(se under GN. 8,9 10 foran). Skrivemaaden med -ø- i RB. kan da
sammenlignes med Formen Løøgs wan DN. XI 139, 1433 (Lauervandene i
Hedenstad Sogn i Sandsvær), medens der skrives Laughæ vatn DN. V 233,
13sl. Løghsæs- kan overensstemmende hermed være Gen. af*Laugsær
eller snarere af *Laugarsær, som i Sammensætningen med fjall kunde
fot kortes til Laugsæs- (jfr. Borgarfjqrðr og det deraf afledede
Borg-firðingr). lste Led ’Lang- maa isaafald have været et endnu ældre
usammensat Navn paa Fjeldvandet, d. s. s. Subst laug f., Bad, Vand til at
vaske sig i; dette Ord sees at have været brugt baade som Indse- og som
Elvenavn. Det har saaledes i Flt. (Lau g ar) opr. været Navn paa de ovfr.
nævnte Lauervande og er fra Vandene gaaet over paa den ved disse liggende
Gaard Lauer (Bd. V S. 300). En Sammensætning af et Oid som laug, der i
og for sig beteguer Vand, med sær, Sø, kunde synes mindre rimelig; men
den er dog kjendt fra Sverige. I Småland haves Gaardnavnet Lögasiöö
(c. 1500) og i Vermland Sønavnet Lögesjön foruden to Lögtjärn (Hellquist
S. 381). I Laughæ vatn i Hedeustad er derimod vistnok Laughæ at
opfatte som Gen. af Gaardnavnet Hvis den her forsøgte Foiklaring er rigtig,
er den nuv. Udtale ló’kkse- troligvis opstaaet direkte af *Laugsæ(s)- og
-ø- i Løghsæs- i RB. kun at opfatte som en mindre nøiagtig Skrivemaade
af den af -au- opstaaede Vokal; jfr. de under GN. 8,9.10 anførte ældre
Former af Bogstad i Ullensaker, som kun opvise -o-, ikke -0-. Det sidste
-s i ’Laugsæs- maa være bortfaldet ved Dissimilation (Indl. S. 21); sæs
er en sjelden forekommende Genitivfoim af sær, Sø, for den alm. Form
s æ v a r. — Om tt muligt Kapel her i MA. se ndfr. under «Nedlagte
Kirker >.
23,3. Rydningen. Udt. rønningen.
24. Groinstul. Udt. grö’mmstúlen. — i Glamstodlæ RB. 36.
lste Led antages PnSt. S. 91 at være Elvenavnstammen Glåm-, som
haves i flere endnu bevarede Elvenavne, i svag Form saaledes i Glommen
(udt, glåm{rn)a), den bekjendte Elv, og i stærk Form i Glaamen (med
Eu-stavelsestone), Tilløb til Roppa i V. Gausdal. Det her omhandlede Navn
synes at være et opr. *Glámsstoðull, af et stærkt bøiet * G1 á m r.
Elvenavnstammen Glåm- betyder efter S. B. (i «Beskrivelse af norske
vas-drag» I S. 351) «den blegblaa, den blege»; jfr. Glaama f., blaaagtig Plet i
Huden, og glaamen, bleg, med et sygeligt Udseende (Aasen). Det maa dog
bemærkes, at neppe alle de Navne, som i NE. S. 73 f. ere opførte under
Elvenavnet Glåma, virkelig komme af et Elvenavn. Saaledes ligger Glaamen i
0. og V. Toten (med Tostavelsestone) ikke i umiddelbar Nærhed af Vandløb
(Bd. IV, 2, S. 81). Om Glaamen (med Tostavelsestone) i Halse siger K. Rygh:
«Gaarden ligger noget langt fra den Elv, som det [o: et Elvenavn Glåm
i Tilfælde maatte have tilhørt» (Bd. XIII S. 451). Det forsvundne i
Glamo-slette (RB. 118), som er gaaet ind urder Kraakstad Præstegaard og har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
