Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
BRATSBERG AMT I
Oprindelse er allerede fremsat af B. H. Løvenskiold (Beskr. over Bradsbierg
Amt. Chra. 1784. S. 90). At Sammensætning med stoð skulde være
for-vexlet med Sammensætning med staðir allerede saa tidlig som i 1333, kan
vel være muligt; men der findes neppe noget andet Exempel derpaa. Desuden
maatte Forvexling af Borgastqð med Borgastaðir antagelig først have
fundet Sted i en Bøiningsform, hvori s t Q ð og staðir kunde falde sammen,
og dette kan kun have været Dat. Flt.; men det er vel ikke sandsynligt, at
s t q ð skulde være brugt i Flt., hvor det var sms. med et Gaardnavn, da
hver af de ovfr. nævnte Gaarde vel kun kan have havt én Stø. Det er
vistnok ikke udelukket, at Navnet kan være en Sammensætning af s t a ð i r med
Gen. af Gaardnavnet Borg ir (GN. 73. 76); Gaardnavnet Valmestad i
Ramnes synes at være sms. af et ældre Gaardnavn *Varðeimr med staðir,
eftersom det er skr. a Vardæimstodum RB. 81. 193 s. og der ved dette
Sted ikke kan være Tale om Sammensætning med s t <j ð. Et saadant Navn
maatte betegne Gaarden som anlagt fra eller udskilt fra den ældre Gaard,
der ved Valmestad er forsvundet, vel gaaet op i den yngre Gaard, men paa
dette Sted fremdeles bevaret. Navne af denne Art synes ikke at kunne høre
til de ældste af de med s t a ð i r sammensatte. Der tør dog være endnu en
Mulighed. Gaarden Borge maa have faaet sit Navn efter den Høide, nær
hvilken Gaarden ligger. Denne kaldes nu efter Gaarden, Borgeaasen (udt.
bø ’rjåsen); men en ældre Form findes i RB., i Borgharasenum (RB. 37;
se under «Forsvundne Navne»), som ikke er sms. med Gaardnavnet, men med
Gen. af Subst. borg. Nu kan Borgastadum DN. I 182 være afslidt af
*Borgarstaðum (jfr. t. Ex. R e i d a s t a d u m DN. IV 512, 1399. RB. 111
ved Siden af Ræidarstodhum DN. II 469,1413, nu Reistad i Asker) og
ligeledes indeholde Gen. af borg. Man maa da forudsætte, at Borgeaasen
engang har havt det usammensatte Navn Borg, enten fordi den virkelig i
sin Tid har været en befæstet Høide, eller fordi man ialfald har anseet den
skikket for Anlæg i Forsvarsøiemed (se Indl. S. 44); det usammensatte
«Borgen» er endnu brugt som Høidenavn (t. Ex. i Hitterdal). *Borgarstaðir
kan da være et gammelt Navn paa -staðir, da dette Ord findes sms. med
Navne paa Fjelde og Høider, om end sjelden (Indl. S. 78). — Navnene
Foliestad og Menstad tør derimod være forholdsvis yngre Navne, enten
Sammensætninger af Gaardnavnene Follau og Men med stQÖ (* F o 1 d 1 á(r)s t o ð,
*Mænarstoð), som senere er sammenblandet med -stad, eller dannede i
Overensstemmelse med Borgestad, fordi man antog dette Navn at være dannet
direkte af Gaardnavnet Borge. — Paa denne Gaard stod i den katholske Tid
en Kirke, hvorom se under «Nedlagte Kirker» ndfr.
75. Aakre. Udt. aJcre. — Acker NRJ. IV 30. Ackere 1585.
Akere 1693. Aakre 1604. Aachre 1665. Aachre med Kølnæs 1723.
* A k r i, Dat. af a k r in., Ager (Indl. S. 41). Om Brugen af Dat. ved
Stedsnavne se Indl. S. 14 f.
77. Kjølnes. Udt. tø’lnçs. — Kølnæs 1723 (da Underbrug
under GN. 75).
Neset er Tungen mellem Leirkupen og et lidet Tilløb til denne Elv. lste
Led er vel kjqlr m., Kjøl i Fartøier; hvad det sigter til, er mig ubekjendt.
Et Kjølnes findes ogsaa i Slemdal, under Gurholt (GN. 23).
78. Ris. Udt. ris. — i Risii RB. 25. i Risi RB. 35. 39.
Riiß NRJ. IV 30. St. 42. Riiss DN. X 774, 1542. Rish 1585. [Ris
ASt. 81.] Riß 1593. Ris søndre og nordre 1604.Vi,Vi- Rüß nordre
og søndre 1665. Riis nordre og søndre 1723.
Ris; Subst, ris (hr Is) n., Ris, Krat (Indl. S. 70).
78, 17. Rydningen. Udt. rønningen.
78, 19. Hongaren. [Kaldes Ødegaarden[. — i Hwngardom, i
Hwngardhum RB. 25. Hungaard 1665 (da Underbrug til GN. 103).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
