Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN
121
PnSt. S. 137 forklaret som sms. med Mandsnavnet H ú n i, en til det
oftere forekommende stærkt bøiede Húnn svarende svag Form, der sees at
have været adskillig brugt i Sverige og i Danmark (Lundgren S. 113. O. Nielsen
S. 48), men i Norge, foruden fra dermed sms. Gaardnavne, kun kjendes fra
Fadersnavnet Húnason (fra Jemtland DN. III 311,1376, fra Lardal Dn. V
273, 1397, og maaske fra Skien DN. VIII 328, c. 1436); se Lind Sp. 599. Efter
denne Forklaring vil den opr. Form være *Húnagarðr. Paa samme Maade
forklares Hangaard i 0. Rendalen (Huggardt (!) c. 1520. Hunngaardt 1578);
se Bd. III S. 371. Det kan dog vel være et Spørgsmaal, om ikke Navnet er
at forstaa saaledes, som det er skr. i RB., altsaa Húngarðar, og sms. med
det nuv. Folkesprogs Hun m., Baghun, Halvplanke, Fjæl med en Barkside; i
denne Betydning findes det oldn. h ú n n rigtignok ikke brugt, men den kan
vistnok alligevel gaa tilbage til MA. 2det Led er da Flt. af g a r ð r i dette
Ords opr. Betydning: Gjerde. Et Ord *húngarðr kan have været omtrent
enstydigt med skiðgarðr. Til Fordel for denne Forklaring kan tale, at
g a r ð r her staar i Flertalsform, medens det, naar det er sms. med et
Personnavn og betegner en Part af en større Gaard, paa en enkelt Undtagelse nær
(Bd. II S. 390), har Entalsform. Det bør dog bemærkes, at Ordet
skíð-garðr ikke synes brugt som Stedsnavn uden i et Par nyere dermed sms.
Navne. Om den her foreslaaede Forklaring er rigtig, tør den ogsaa gjelde
for Hangaard i 0. Rendalen.
79. Bækkevar. Udt. MTtTcvål. — Beckeuall NRJ. IV 30 (NG.
Mscr. har -vall). Beckewadt 1585. Beckeuedt 1593. Beckeuar
1604. Vi. Becheuold 1665. Beechevold 1723.
*Bekkjarhvarf n. Betydningen maa være: Bækkekrumning; sms.
med hva r f n. (Indl. S. 58), af hverfa, vende sig, dreie sig. Et Stykke
nedenfor Stedet bøier Elven Leirkupen mod Vest i en ret Vinkel. Samme
Navn findes ogsaa i Askim, i Eidsberg, i Kraakstad, i Stokke og i Lardal
(samt paa et Par Steder i Bohuslen, RB. 336. 367). Se Bd. II S. 40. Om
et Gaardnavn med den modsatte Betydning se under «Forsvundne Navne» i
Hitterdal Herred.
80. Sanden. Udt. sanni. — i Sandini RB. 25. Sanne NRJ.
IV 30. Sanden 1585. [ASt. 81]. 1593. Sanne 1604.Vi. Sanden
1665. Sanden med Myhre 1723.
S an din; sms. af s an dr m., Sand, og vin. Man skulde helst
vente en Nutidsudtale *sa’nna; jfr. Skulerud S. 34. 37, hvis Forslag til en
anden Forklaring af Navnet dog ikke forekommer mig at have nogen
Sandsynlighed for sig.
80,9. Myrerod. Udt. myrerø. — Myrrerud under Sanden
1665. Myhre, Underbrug til Sanden 1723.
*Mýrarruð eller *Mýraruð; af Gen. Ent. eller Flt. af m ý r r
f., Myr (Indl. S. 68).
80. 10. Sanden øde. — Ødeßand 1665. Sande øde med
Kierlingsaas 1723.
Om Underbruget «Kierlingsaas» se under «Forsvundne Navne» ved
Herredets Slutning.
81. Austad. Udt. austa. — Øyuestad 1593. Oustadt 1604.Vi.
Offuestad 1665. Oustad med Fosseiord 1723.
*Auðastaðir? Se Drangedal GN. 69, Slemdal GN. 29. Har alm.
været skr. Augestad. — «Fosseiord» er GN. 102.
82. Sølen. Udt. søli. — i Søylini (nedre og øvre Gaard) RB.
230 s. Søllen NRJ. IV 30. Sølenn DN. X 774, 1542. 1585. 1593.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
