Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN
127
(Skíða) vel opr. er et Elvenavn, og det synes ikke rimeligt, at to Elve
saa nær hinandi-n skulde have havt samme Navn. Hvis Skyer er Flt. af
s k i ð a, kløvet Stok, kan det sammenlignes med Sperre i Vaale Jb. (i Sperro
KB. 65), som vel er sperra f., Bjelke, i kollektiv Betydning (Bd VI S. 102).
Mulig er dog Navnet at forstaa ganske anderledes.
111. Skogsrød. Udt. sJcakJcsrð. — i Skoghsrvdi RB. 24?
Skoffsrudt St. 42. Skogsrud 1585. Skoußrud 1593. Skouffsrødt
1604.74. Sckouffsrud 1665. Schougsrød 1723.
Skógsruð; af Mandsnavnet Skógr (jfr. Bamle GN. 54). Der kan
neppe være Tvivl om, at der i RB. sigtes til denne Gaard. Se PnSt. S. 224.
112. Løberg, lø’bbär. — Ladeberg Reg. 110, c. 1210.
Laberg NRJ. IV 29 (NG. Mser. har Labierg). Løbergh 1585. 1593.
Løberg 1604.7i,7i11/i- Løberg søndre med Ødegaarden, Løberg Middel,
Løeberg nordre 1665. Løeberg søndre, Mid-Løeberg og Løeberg nordre
1723.
*Loðuberg; af laða (hlaða) f., Lade (Indl S. 63).
112.3. Rydningen. Udt. rønningen.
112.4. Steinsrød. Udt. stei’nsrø.
AntagfS PnSt. S. 235 at komme af Mandsnavnet Steinn eller af et
med Stein- sms. Navn.
113. Sørbø. Udt. sørrbø. — Sørbø 1604.Vi. Søerbøe med
Steensaaßen 1665. Sørbøe med Steensaasen 1723.
’Samboer; se Slemdal GN. 18.
113,1. Steinsaasen. Udt. steinsåsen (stei’ns-? O. R.).
Forklares PnSt. S. 235 paa samme Maade som GN. 112,4 Den opg.
Udtale med Tostavelsestone maa da, som O. R. har tænkt sig, være feilagtig
opg. Stederne ligge ikke i umiddelbar Nærhed af hinanden. Er Udtale med
Tostavelsestone rigtig, er vel Navnet givet efter en større iøinefaldende Sten
i Aasen.
114. Rustaden. — Se under «Forsvundne Navne» ved
Herredets Slutning.
115. Sneltvet. Udt. snélltvett. — Snilletwedt NRJ. IV 30 (NG.
Mscr. har -thwedt). Snelltued 1585. Sneltuedt 1593. 1604.7i,7i.
Sneltued søndre og nordre 1665. Sneltved søndre og nordre 1723.
Det eneste lignende Navn er Sneltorp i Trøgstad. Begge Navne kunde
forklares af Adj. su j al 1 r (rask, dygtig, veltalende osv., i senere Tid tildels
i Formen snell), der da maatte være brugt som Tilnavn (opr. Form iaaafald
*SnjallaJ)veit, * S n j a 11 a þ o r p). Det kunde ogsaa tænkes, at lste
Led var sn æld a f. (Sneide), hvis deiie Ord allerede i gammel Tid, likesom
nu paa nogle Steder, brugies om en Plante (equisetum arvenee). Se Bd. 1 S. 9.
115, 14. Oredalen. Udt. o’rdalen.
Navnet forekommer ogsaa i Smaalenene og i Buskeruds Amt. l?te Led
er Ore m., Older.
115.16. Roligheden. Udt. ró’líhéta.
115.17. Bugot. Udt. bu gått.
Formodentlig et «Imperativnavn» (Indl. S. 19), indeholdende et Ønske
om, at Eieren maa «bo godi» paa Stedet; jfr. fig. Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
