Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN
129
Efter RB. Bernberg. Om dette Navn siger O. R. i PnSt. S. 34:
«Gaarden ligger ved en Bæk, der falder nd i Børsesjøen. Har Bækken, som
det efter Gaardens Navn er Grund til at forudsætte, engang hedet B e r a,
kunde Søen efter den være kaldet Bern sj ór og af dette Navn, i bestemt
Form. i Tidens Løb været bleven Børsenhvoraf igjen, naar Bevidstheden
om Navnets Oprindelse var tabt, det sammensatte Navn Børsesjøen kunde
være dannet.» Jfr. ogsaa Bd. I S. 343, hvor samme Forklaring er given.
Elvenavnet B e r a hænger enten sammen med b e r a f., Hunbjørn (se NE.
S. 12), eller med Verbet b e r a, at bære, føre med sig, føde (Bd. XI S. 331).
Efter Karterne synes det dog sikkert, at Gaarden Holm (GN. 127) ligger
imellem Bæreberg og den omtalte Bæk; det tør da være, at dette Gaardnavn
snarere er sms. enten med det gamle Kvindenavn B e r a eller med
Fælles-ordet bera, Hunbjørn, og Sønavnet maa da have en anden Oprindelse.
Bærefjeld i Stokke (GN. 58,10), skr. i Berofialle RB. 58, har O. R.
forklaret af Kvindenavnet Bera (Bd. VI S. 206); men naar Be ru- findes i
Sammensætning baade med berg og fjall, turde det dog snarere være
Gen. af Fællesordet bera.
124. Glenne. Udt. glcenna. — Glennde 1593. 1604.74. Giende
1665. 1723.
* G 1 e n n a. Ordet forekommer ikke i den gamle Literatur, men maa
alligevel væte gammelt i Sproget. Det er det nuv. Folkesprogs Glenna f.,
aabent Rum i en Skov, Græsplet mellem Klipper (Indl. S. 51). Har alm.
været skr. Giende.
125. Nøklegaard. Udt. nø’hMegål. — i Myklegardhæ RB. 37.
Meclegardt NRJ. IV 32. Møgelgaard 1585. Møckelgaard 1593.
Møckle-gaardt 1604. Vs. Nøglegaard 1665. Nøchlegaard 1723.
Mykligarðr, Storgaarden; se Eidanger GN. 21.
126. Skjelbrei. Udt. sjillbrei. — i Skialdbræidhi RB. 40.
Skilbredt 1585. Skelbredt 1593. Skielbredt 1604.V4. Sckielbred
1665. Schielbred 1723.
Skjaldbreiðr; jfr. Slemdal GN. 12, Solum GN. 10. 11. Skjelbrei,
Skjelbred er et ofte forekommende Gaardnavn, som findes i de fleste Egne
af Landet. Gammel Form, hvoraf Navnets Kjøn med Tydelighed fremgaar,
haves ogsaa i Skogn (af Skielbreidhe AB. 24). Skjaldbreiðr
betyder ligefrem: bred som et Skjold, og Navnet maa betegne noget rundagtigt
og jevnt, ligt et Skjolds Overflade. Skjelbrei(en) er ligeledes et alm. Navn
paa Indsøer, som det synes altid paa saadanne, der ialfald sete fra enkelte
Punkter fremvise en større Flade af rundagtigt Omrids. Fra saadanne Søer
er Navnet tildels gaaet over paa deres Afløb (som Elvenavn i Hunkjønsform,
Skjaldbreið, NE. S. 218), og ligeledes paa Gaarde, som ligge ved dem.
Ogsaa som Skjærnavn forekommer dette Ord, ligesom det synes at have
existeret som Fjeldnavn. Undertiden, som ved Skjelbrei i Solum og maaske
ogsaa her og i Slemdal, sigter vel dette Navn til en flad, samlet Jordvei af
rundagtigt Omrids. Mulig kunde dog Skjaldbreiðr her i Gjerpen have
været et ældre Navn paa Fjeldet Skreihelle, under hvilket Gaarden ligger, og
i Slemdal paa Opdals-Vandet ved den derværende Gaard Skjelbrei. Det er
<log neppe sandsynligt, at baade et Fjeld og en Sø, som ikke ligge meget
langt fra hinanden, skulde have havt et og samme Navn. Baade med
Hensyn til Betydning og Sammensætningsform kan Skjelbrei sammenlignes med
Navnet Hubred, Hubrei (i Vang Hdm., i V. Toten), som vel maa betyde: flad
og formet som en udspændt eller udbredt Hud. Se Ldsbl. 436.
1 .Flere Exempler paa saadanne Sønavne ville Andes i Thj. VSS. 1891 S. 213 f..
Rygh. Gaardnavne VII. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
