Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. SOLUM
14.3
ning vel neppe kan være anvendt som Stedsnavn. Stedet ligger paa en jevn
Skraaning, hvor der findes en isoleret Haug. Navnet sigter mulig til den
sidste og er vel isaafald en Dannelse til r ú g a (h r ú g a) f., Dynge (jfr. under
Bamle GN. 35). Er vel samme Navn som Skjærnavnet Rugla (ogsaa
Rugl-8kjær); som Skjæmavn kunde jo et Ord med saadan Betydning passe godt.
Om man ogsaa tar søge det i det endnu uforklarede Gaardnavn Ruglebarmen
i Kvinnherred (Bd. XI S. 28), skal jeg ikke kunne sige. Samme Navn i
Mælum S. (GN. 83, 10).
23.35. Hulka. Udt. hullca. •
Der er paa Stedet en sumpet Fordybning i Terrainet. Navnet maa være
beslægtet med lste Led i det under «Forsvundne Navne» i Gjerpen Herred
anførte Holkamýrar. Hulka er vel best. Form af et svagt bøiet
Hun-kjønsord, formodentlig det af Koss anførte Holka, Fordybning, Dokk, som i
gammel Tid kan have været bøiet: Nom. *Holka, Gen., Dat., Akk.
* H u 1 k u, fra hvilken Form u kan være trængt ind i Nom.
23.36. Svass. Udt. svass.
Navnet synes ikke at kunne skrive sig fra Stedets Beliggenhed; det
ligger paa en Slette, som tildels er gjennemsat af en Del V-formede længere
Sænkninger eller Render. Maaske er det et Subst., dannet til Verbet svassa,
«pladske, gaa i Vædsker», som i Telemarken ogsaa har Betydningen «sysle
med smaa Ting» (Ross).
23,38. Rydningen. Udt. renningen.
33.40. Hovland. Udt. hovvlann.
Maa være Opkaldelsesnavn.
23.41. Haraldskaas. Udt. harallskås.
23.42. Tormo. Udt. tarrmó.
Den tørre Mo.
23,52. Tuftekaas. Udt. tufftekås.
23, 57. Sorgenfri. Udt. sarrgenfri.
23,58. Klyvekaasa. Udt. klyvekåsa.
24. Knardal. Udt. knadæl. — Knardall NRJ. IV 34. 1593.
1602. Vi. Knaardal 1612. Knardall 1665. Knardal 1723.
Om Knardal i ld siger O. R. (Bd. I S. 199 f.): «Navnet findes foruden
her i Frogn, i Solum, i Eide Ndn. og i Sande Sdm. Der gives ogsaa
adskillige andre med Knar- eller Knarre- begyndende sms. Navne (Knarberg,
Knar-holmen, Knarlog, Knarvaag, Knarvik o. fl). Det synes naturligt at forklare
dem af oldn. k n o r r m., der brugtes om en Art større Skibe, som det synes
af bredere Bygning end Langskibene. Nogle af dem komme utvivlsomt ogsaa
af dette Ord i dets egentlige Betydning; andre derimod skrive sig antagelig
fra en Høide eller anden Situation paa Land, som man har sammenlignet med
saadant Skib (mærk særlig Navnet Knarfjeldet i Flaabygd i Telemarken). Ved
nogle af dem er lste Led mulig et ganske andet Ord. Det her [i ld]
forekommende Knardal kan efter Beliggenheden maaske være dannet af k n <j r r
i dets vanlige Mening: Sted, hvor Knarrer kunne lægge til, men dette passer
ikke ved alle de Steder, hvor Knardal findes, og denne Forklaring er derfor
neppe den rette.» Knardal i Solum ligger lidt ovenfor Skienselvens Udløb i
Frier; men Navnet kan dog neppe skrive sig fra, at Knarrer have lagt til her, da
Gaarden ikke ligger ved Stranden, men i over 90 Meters Høide. K. Rygh
mener, at k n o r r gjennem Ordets Brug som Navn paa Høider, hvis Form
har været sammenlignet med et hvælvet Skib, kan være kommet ind i Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
