Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. LUNDE
187
18. 19. Ajer lille og store. Udt. a jer. — i Aom RB. 12.
Aier St. 46. Aeir 1585. Aier [ASt. 81]. 1593. 1602.Vi. Aaier 1612.
Ayer lille og store 1665. 1723.
A r, Flt. »f á f., Aa, Elv. Gaarden ligger paa det Nes, som dannes ved
Østreelvens Udløb i Hovedvasdraget; Flertalsformen sigter til de to Elve.
Om den her forekommende særegne Nominativsform se S. Bugge i Beitrage
znr Geseh. der deutschen Spiache. XV S. 397. Navnet findes ogsaa i Furnes,
skr. i Om DN. II 218, 1343. i Oom DN. V 165, 1349. Se Bd. III S 80.
20. 21. Lunde nedre og øvre. Udt. ló’nne. — a Lundi DN.
IV 194, 1336. X 53, c. 1360. i Lundi DN. IV 483, 1395. RB. 10 s.
12. i Lunde DN. I 582, 1447. 586, 1448. 635, 1465. IX 451, 1516.
XI 251, 1513. Lunde DN. XIII 156, 1520. [Lwnne NRJ. IV 41].
[Lunne NRJ. IV 254], Lunde 1593. 1602.Vi,Vi- Lund nedre med
Hellestad, Lunde med Tempelen 1665. Lunde nedre, Lunde (Præstens
Annexgaard) 1723.
Lun dr m , Lund (Indl. S. 66); Formen er den gamle Dativ.
20, 13. Helstad. Udt. h&llsta. — i Hællestadhum RB. 10.
Underbrug 1665; se under Gaards-No.
Med samme Udtale, men tildels skr. Hellestad, findes Navnet ogsaa i
Eidsvold, i Nes Hdm (Hæ llis ta dr (Akk.) DN. XI 34,1342), i Vang Hdm.
(Hel Iis tad er DN. I 13,1234), i Hof i Solør, i 0 Kendalen og i Stranden;
1723 findes et Hellestad opført under Koltveit i Strandebarm. «Disse Navne
synes at kunne forklares af et af Mandsnavnene Herleifr eller Herleikr,
skjønt Formen Hel li- allerede i meget gamle Kilder vækker Tvivl» (O. R.
Bd. III S. 64;.
20, 15. Slaatta. Udt. slatta.
21.2. Tempelen. Udt. tdé’mpelen. — Underbrug 1665; se
under Gaards-No.
«Har adskillig Udbredelse som Sæternavn. Jeg har seet det paa
Hedemarken, [i Elverum], i Odalen, i Valdres, i Eggedal og i Nedre Telemarken.
Ialfald paa et Sted til kan det sees at være Hankjønsord, ligesom her [i [-Elverum].-] {+Elve-
rum].+} Jeg bar vanskeligt for at finde nogen rimelig Sammenhæng i Mening
med det vel kjendte Fiemmedord af Intetkjøn, Tempel, men kan heller ikke
paavise nogen anden Kilde, hvorfra Navnet kunde være kommet. «Tempelet»
findes paa enkelte Steder som Pladsnavn» (O. R. Bd. III S. 326).
22. Balaug. Udt. ba lau. — Bardu 1585. Bardor 1593. Bardaa,
Barda \&02Mt. Barlou 1665. Barlow 1723.
Efter de ældre Former er vel lste Led barð n., Kant, Rand; Stedet
ligger ved Hovedelven. Ved 2det Led kan der tænkes paa flere Muligheder,
t. Ex. paa haug r; Gaarden ligger ved Balaasen. Har før alm. været skr.
Barlaug, med ri ved en Misforstaaelse at’ det «tykke» 1.
22.3. Evje. Udt. ø’vju, ivju.
22,5. Solli. Udt. sóllíO).
23. Tveitan. Udt. tveitdénn. — a Þwæitum RB. 12. Thuedan,
Thuede vejen DN. XIII 156, 1520. Twedhen NRJ. IV 41. Tuetten
1585. [Tvedten ASt. 81], Tueden 1593. Thueden
1602.Vi,Vs-Tuetten 1665. Twetten 1723.
Þ ve i tar, Flt. af {> v e i t f. (Indl. S. 83), nu i best. Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
