Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. LUNDE
189
St. 46. 45 b. Jenndal 1585. Jembdall 1593. Jamdall 1602.V4.V4.
Jamdall søndre, Jambdall nordre 1665. Jamdal søndre og nordre
1723.
Hj alm dal i r. Er under Tvivl anført i NE. 8. 102 under
Elvenavn-etammen Hjalm- med den Bemærkning: «Ligger ved Nomevandet, altsaa
ved Hovedvasdraget; intet Tilløb ber efter AK.». Da her intet Vandløb er,
hvortil Navnet kunde knyttes, maa Iste Led være Fælleeordet hjal mr m.,
Hjalm, Stak (se Hollen GN. 60). Dette Ord kan ikke her have været Navn
paa en Høide, da man isaafald skulde have havt Iste Led i Genitivform.
30. Oven. Udt osva. — i Ovæne RB. 12. i Ouena DN. X
139, 1444. Offuem DN. XIII 156, 1520. Offwen NRJ. IV 41. Offuen
St. 45. Offuen i Hielmedall St. 46. Offuenn 1585. 1593. 1602.Vi.
[Ofven ASt. 81], Offuen med Fared 1665. Owen 1723.
*Ó vin? (saa O. R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 359) En
Sammensætning med vin; men hvad Iste Led er, kan neppe siges mpd Sikkerhed.
Om O- kan være Subst, ó (á) f., Aa, er mejiet uvist Efter Beliggenheden
var dette nok muligt, da Iste Led kunde sigte enten til et lidet Aaløb ved
Gaarden eller snarere til Dalens Hovedvassdrag; i sidste Tilfælde maatte
Navnet være givet Gaarden som den v in Gaard, der laa ved Elven, i
Modsætning til Nabogaarden 4 ßj arg vi n (GN 32). Det er dog et Spørgsmaal, om
ikke en Sammensætning af ó (á) med vin maatte sammendrages til Œ n
eller Æn, da di8<e Former forekomme andensteds (Indl. S. 41. 86). Saadan
Sammendragning indtræder jo jevnlig, hvor Iste Led ender paa en Vokal
(t. Ex. Bryn af *Brú-vin, Roen af *Ró-vin osv.). Mulig har dog
O. R. Ret, naar han (Bd. II S. 210) formoder, at Gaardnavnet Møien i Skedsmo
(ndt. mø’i), som RB 409 er skr. Moin, St 112b Moienne, er et opr.
Moe v in, Sammensætning af mór, Mo, og vin uden Samniendragning;
derimod synes hans Gjetning (Bd. II S. 186), at Tøien (ndt. taje) i Høland,
i RB. 449 skr. Tofuina, er en Sammensætning af tå n. og vin uden
Sammendragning, mere usikker. Ved det her omhandlede Navn kunde man
gjette paa, at en Konsonant var faldet ud efter Ó-. Nærmest vilde det da
ligge at tænke paa Bortfald af -f; men noyen Stamme óf- kjendes ialfald
ikke i Oldnorsk. Skulerud antager (S. 6) en lignende Mulighed, nemlig at
Ovæne i RB kunde være at forstaa som *Ofin, hvori «en Stamme * ó
f-mnlig ligger til Grund, den samme som er bevaret i Folkesprogets 0 venn,
Adj., tynd, mager, liksom fortørret; utæt, gisen». Det sidstnævnte Ords
Oprindelse er dog ikke fnndet endnu, saa denne Forklaring bliver meget usikker.
At antage Bortfald foran vin af -ð i en Stamme óð-, gaar neppe an. da
denne Wammensætning forekommer andensteds i Formerne Oðin og Œðin
(se Bd. XI S. 103). Navnets Oprindelse kan saaledes ikke for Tiden
paa-vi8e8 med nogen Sikkerhed; størst Sandsynlighed er der vel for, at det er
sms. med å, Aa.
30,6. Kaasene. Udt. ’ha sinne.
30, 7. Undeberg. Kaldes ka sa.
D. e. Under Bjerget; «Præpositionsnavn» (Indl. S. 16).
30, 8. Lundefaret. LTdt. ló’nnefare; kaldes ogsaa blot fare.—
[Lundefahert DN. XVIII 104 (Paat. fra 1785)].
Jfr. under Solum GN. 18. Færgested over Lundeelven (Farelven).
30, 11. Kise. — Skal være opkaldt efter Kise i Nesherred,
hvorfra Eieren er kommet.
31. Skjellag. Udt. sjeella. — i Skialdalagh RB. 231. Skellag
NRJ. IV 41. Skellela DN. XI 789, 1554. Skellogh 1585. Skiellag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
