Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
BRATSBERG AMT I
21, 2. Molandskaasa. Udt. mó’lannsMsa.
21,3. Brenne. Udt. brcenne.
Se Indl. S. 46 under brenna.
21.8. Moland. Udt. mó’lann.
Overalt, hvor dette Navn forekommer i dette Amt, synes det at være af
nyere Oprindelse.
21.9. Rui. Udt. rue.
Se Drangedal GN. 57, 7.
21.10. Rydningen. Udt. rö’nningen (!).
21, 11. Tollehaugen. Udt. tøllehaugen.
Iste Led Toll f, ungt Furutræ.
21, 16. Langemyr. Udt. långemijr.
21. 17. Buskerydningen og Indlæggen. Udt. bu
sslcerónnin-gen. innlaggen.
*) Buskerydning m. betyder: «buskeryddet» Maik, jfr. buskerydja: rydde
Skoven for Træer og Buske til Græsgang (Ross).
’) Se Indl. 59 under innlag.
21,20. Moen. Udt. mo’n.
21,23. Sagen. Udt. sa ja.
21,29. Storrydningen. Udt. stö’rrónningen.
22. Sønstebø. Udt. sønnstebø. — Sønstebøe 1593.
Søndste-bøe 1602.74. Sønstebøe 1665. 1723.
*Synztibær, den sydligste Gaard.
23. Furuvold. Udt. furuvøll. — Fwrewaldt NRJ. IV 42.
Ffurewoll NRJ. IV 255. Førrewoldt St. 47. Førrewold 1585.
Fure-uoldt 1593. 1665. Furevold 1723. (Hovedgaarden er gaaet ind under
GN. 22).
*Furuv<}llr (- v e 11 i r?); Sammensætning af fura f., Furu, med
Ental eller maaske" Flt. af v q 11 r m. (Indl. S. 87).
23, 1. Kaasa. Udt. kå sa.
24. Siverlius. Udt. sigglus. — Siffuerhuus 1585. 1593. 1665.
Siverhuus 1723.
*Sigurðarhú8, af Mandsnavnet S i g u r ð r, i Stedsnavne ofte skr.
Siver- fra 16de Aarh. af. I Udtaleformen er det «tykke» 1 opstaaet af r ð.
Paa Østlandet har dette Stedsnavn faaet en anden Form: Sjul(h)us, med
«tykt» 1 (L. Elvedalen GN. 10).
24,2. Bækhus. Udt. bæ’tøås.
Navnet forekommer oftere i N. Telemarken. Sidste Led er vel ikke
h ú s, men oss, Elvemunding, som i ubetonet Stavelse kan gaa over til -us,
t. Ex. Aarus, den sædvanlige Nutidsform for det gamle Ar oss (Aamunding).
Ligesom Bækhus har Aarus oftest været skr. Aarhus.
24, 3. Kaasa. Udt. M’sa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
