Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. SAUDE.
219
21. Sundsvaala. Udt. sö’nnsgvåla. — i Hiolen (!) i Swndsz
grendh DN. XII 238, 1498. Sundtzhuallen 1665. Sundshwalen 1723.
Hy áll inn; jfr. Lunde GN. 8. 0 og GN. 6. 7 ovfr. Senere sms. med
Gaardnavnet Sund (GN. 18—20).
22. Tveiten lille. Udt. tvei’ten. — i Litzlaþueit RB. 8 s. i
Þueit i Sandakrokenom (!) RB. 13 s. Lille Thueden St. 44. Tuedt
1585. Tueden 1593. 1602.Vi. Lille Tuetten 1665. Lille Twedt
1723.
Þveit, Litla-Þveit; se Indl. S. 83. Den nuv. Form er Dat. i
best. Form. — Om Grændenavnet jfr. GN. 6. 7.
23. Tveiten. Udt. tvei’ten. — Tuetten 1665. Twetten 1723.
24. Stenningen. Udt. stønningen. — Steningen nedenfor
Wolethued DN. VII 427, 1556. Stenigen 1585. Steningen 1593.
1602. Vi. Stenndingen 1612. Stendingen 1665. 1723.
Synes at være * S t e i n i n g r, afledet af steinn, Sten, Bjerg; jfr.
Kising i Gjerpen (GN. 58). Navnet maa være væsentlig samme Ord som
Nteinungar RB. 345. 532, nu Stenung, i Norum S. i Bohuslen. I
Rölanda S. i Dalsland findes et Stenungen. Steninge findes paa fl. St. i
Sverige; men dette Navn forklares af Hellquist som et opr. Slægtsnavn
afledet af Mandsnavnet Sten (Steinn). Da Steninge i Nærheden af Sigtuna
i 1311 findes skr. de Stenungum, tør der være en Mulighed for, at
Stenningen har havt en opr. Form *Steinungr og altsaa er ganske det samme
Navn som Stenung i Bohuslen; jfr. ogsaa under Slemdal GN. 26. 28. Med
Hensyn til Udtalen Stenn- kan sammenlignes med Tennungen i Sande, som
synes at være et opr. *Teinungr. Stenningen ligger mellem et bråt Bern
paa den ene Side og en Høide paa den anden, og Navnet sigter vist til
det første.
25. Holte. Udt. hølte. — Holte NRJ. IV 44. Holldtte 1585.
Holten 1602.Vi- Holte 1665. 1723.
* H o 11 li., Lund, liden Skov (Indl. S. 57). Nutidsformen er udgaaet
fra den gamle Dativform.
26. Kiken. Udt. Içilça. — i Kikini RB. 7 s. Kiiken 1585.
Kicken 1665. Kichen 1723.
Kikin, et med vin sms. Navn. Bd. II S. 312, IV, 1 S. 39 er
sammenstillet en Del Stedsnavne, som nu begynde med Kik-, Kjek- (Kig-, Kjeg-),
tildels som her med bevarede gamle Former, skr. K-ik-. Magnus Olsen har
(Bd. XI S. 87) paavist, at disse Navne ere at henfø:e dels til et gammelt
Kik-, dels til Kik-, det sidste maa efter den opg. Udtale være Tilfælde
her. I NE. S. 137, men ikke paa de ovfr anførte Steder i NG., antages det
her omhandlede Gaardnavn at være sms. med et Elvenavn, hvad der nok
kan være muligt, da Gaarden ligger ved en Bæk og man andensteds kan se,
at der har existeret et Elvenavn Kika. Ved Navne paa Kik - har Magnus
Olsen (anf. St. S. 88) tænkt paa Sammenhæng med oldn. kei kr,
tilbagebøjet, nu i Folkesproget keik: tilbagebøiet, men ogsaa: rank, opret,
kneisende, jfr. Verbet keika: bøie til Siden, gaa skjævt, gjøre Krumninger. Den
herværende Bæk er dog ikke særlig paafaldende ved krumt Løb eller bråt
Fald, hvorfor Sammensætning med et Elvenava Kika ikke er at antage, hvis
dette staar i Forbindelse med k e i k r. Snarere kunde man tænke paa, at
Kik- kunde sigte til Gaardens ganske høie Beliggenhed. Rimeligere er det
dog med Magnus Olsen at tænke paa Sammenhæng mellem Kik- og det
færøiske k i k u r m., opblæst Mave, specielt om Hvalmave (jfr. det af Ross fra
Ryfylke anførte Kik m.: opblæst Faarebelg, der bruges som Boie). Da der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
