Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
BRATSBERG AMT I
er Exempler paa, at Elveudvidelser og Vande have Navne, som betyde
«Mave», kan det tænkes, at Kik- her sigter til et Vand. GN. 27 er vistnok
opr. en fra Kiken udskilt Part, og Kiken maa isaafald i sin Tid have strakt
sig helt ned til Hovedvasdraget. Ved Kik- kan man da tænke enten paa
den sydligste Ende af Hitterdalsvandet, som udvider sig noget, eller maaske
snarere paa Braafj orden, et Vand, hvormed Hitterdalsvandet staar i
Forbindelse ved et ganske kort Vandløb. Sønavnet kan have havt Formen * K i k r
eller et afledet *Kiki; vin forekommer i Sammensætning med andre
Stedsnavne. Jfr. Bd. XI S. 87 f. IX S. 71.
27. Yoltvet. Udt. voltvétt. — i Voluþueit DN. X 59, 1366. i
Voluþuæit RB. 6. i Valuþueit [sem Loftzgarden kallaz] RB. 7 s.
Valetued NRJ. IV 44. [Valetuet NRJ. IV 256], Wlffuetued 1585.
Voltuedt 1593. Wallethuedt St. 44 b. Voltuedt 1593. Woltuedt
1602.Vi,Vi- Woldtuedt nordre og søndre 1665. Woltvedt nordre og
søndre 1723.
Vcjluþveit (Valupveit). Samme Navn i Rakkestad (V o 1
u-þuæit(ar) DN. IV 271, 1348), nu Vaaltvet, og i Arendal S. i Stokke (V o 1
u-þueit RB. 68. 209), nu forsvundet. Iste Led er vistnok Gen. af Elvenavnet
Vaia; om dette og de Navne, hvori det er indgaaet, se nærmere Thj. VSS.
1891 S. 238 f. og NE. S. 289 f. Vaia (nu alm. Vuln) formodes Bd. XV S.
80 at være afledet af v a 1 r m, Falk. Da dette Fuglenavn synes at være
indkommet i Sproget først i en senere Tid end den, da Elvenavne af denne
Art som Regel maa antages dannede, tør Navnet snarere være at forklare af
vQlr m., rund Kjaep, saa at det bliver at sammenligne med G e i s 1 a,
Stav-aaen og andre Elvenavne, som synes at sigte til ret Løb. Efter Karterne
passer denne Forklaring ved flere af de Elve, der bære eller synes at have
baaret dette Navn. Her maa Navnet have tilhørt det korte Vandløb mellem
Hitterdalsvandet og Braafjorden, og det kan maaske være værd at bemærke,
at ogsaa andensteds synes Vaia at have været Navn paa en ganske kort
Elv, som danner Afløb for en Sø (se Bd. IV, 2 S. 302). Udtalen med lukt o
beror paa Tiljevning. Det Elvenavn, som ligger til Grund for Navnet
Ulefoss, maa være forskjelligt fra det, som ligger til Grund for Voltvet, paa
Grund af de to Gaardnavnes forskjellige Udtale, skjønt det første ogsaa
skrives W o 1 u- i MA. (se Hollen GN. 42). — Loftzgarden
(Lopts-garðr) betegner en Part af Gaarden, som har været kaldt saa, fordi Huset
har havt en Overetage. Jfr. under Gjerpen GN. 73. 76.
27, 9. Lystang. Udt. Ixjsstang.
Har ogsaa været skr. Lysetang. Jeg har i Egnen høit, at Stedet skal
ligge ved en Tange, og at Navnet kunde sigte til, at man der har tændt
Blus, naar man roede ud for at lystre. Det er i ethvert Tilfælde dog kun
en usikker Formodning.
27,12. Eidang. Udt. ei ang.
Navnet maa opr. have tilhørt Eidangsvandet, et noget større Vand oppe
i Sæterregionen. Det kan nok ligesom Sognenavnet E i ð a n g r forklares af
e i ð, Eid, og maa isaafald ligesom dette sidste være en Sammensætning med
angr m., Fjord; men dette synes dog lidet rimeligt efter Beliggenheden
udenfor Bygden. Da Vandet er opfyldt af en Mængde smaa Øer, tør man
mulig gjette paa, at Navnets gamle Form har været *Øyjangr, et
hyppigt forekommende Sønavn, hvor -angr vel er Afledningsendelse. Der er
Exempler paa Overgang af 0 y - til Ei- i Nutidsudtale.
27,17. Bolvik. Udt. balvik.
Mulig at sammenligne med Bolvik i Solum (GN. 35); maaske dog
Opkaldelse efter dette.
27,18. Hagen. Udt. hagån (iVthågån).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
