Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
BRATSBERG AMT I
*Þverberg, af Adj. {) v e r r, tvær, og berg n.: et Berg, der ligger
paatværs for eller i en Dal. Jfr. mnlig Hitterdal GN. 69. 70.
35.1. Tallaasen. Udt. tallåsen.
Af Tall f., Furu.
36. Rui. Udt. rú’e. — Rud 1585. Ruj med Ruj i
Luraas-grend 1665. Ruui med Lie og Ruui nordre 1723.
* R u ð i t; se Drangedal GN. 57,7.
37—39. Luraas søndre, mellem og nordre. Udt. lurås. —
Luraaeß St. 207. Luraaß 1585. 1593. Luraaß sondre, L. mellem,
L. nordre med Gulliehsrud 1665. Luuraas, L. Midgaarden med
Bach-huus, L. med Gunlichsrud 1723.
* L ú ð r á s s (O. R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 441). Samme Navn
ifølge Postadressebogen i Grungedal S. i Vinje og paa fl. St. i Buskerud
Amt. Sms. med lúðr m., brugt i det gamle Sprog, som det synes, om en
Stok i forskjellige Anvendelser, særlig om en Stok, som tjener til Underlag
for Kvern, hvorpaa den underste Møllesten hviler, Møllebænk, ogsaa om en
udhulet Stok i forskjellige Anvendelser (deraf bl. a. «Lur» om et
Blæseinstrument af Træ). Ordet findes paa temmelig mange Steder som Gaard- og
Pladsnavn, Lur, Luren, Lure; bruges ogsaa som Navn paa Fjeldtoppe (Luren
i Flatanger). Til den sidste Anvendelse har vel Navnet Luraas Tilknytning.
Jfr. Bd. 1 S. 386. V S. 424.
38.2. Spaanem. Udt. spanemm.
Da Stedet ikke findes nævnt i ældre Tid, kan det neppe være noget
gammelt med h e i m r sms. Navn (se Indl. S. 53 f.). Mon Opkaldelsesnavn
efter Spaaneim i Ulvik i Hardanger (Bd. XI S. 480) ?
38.3. Kausen. Udt. Jcç’se.
40. Kaabeinsrud. Udt. lcåbeinsrü (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). — Gaarden, Fiellerud og Kopperud 1665; jfr. GN. 30, hvor
Gaarden, Kaabbersrud, Fielderud og Biørnerud ere anførte som
Under-brug 1723.
*Kolbeinsruð, af det gamle, endnu brugte Mandsnavn K o 1 b e i n n,
som findes i adskillige Gaardnavne, navnlig i Sammensætning med ruð; i
senere Tid i Stedsnavne oftere forvexlet med Kolbjørn, hvad der mulig er
Spor af her i den ofr. fra 1723 anførte Form. Se PnSt. 8. 164.
40, 2. Fjalerud. Udt. fjålårü (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). — Underbrug 1665. 1723; se under Gaards-No.
*Fjalarruð. Iste Led er Gen. af fj q 1 f., Fjæl, Bret, som
forekommer i adskillige Stedsnavne. Hvad Ordet sigter til i saadanne, er ikke altid
klart. I nogle Tilfælde henføres de til et Elvenavn Fj q 1 (PnSt. S. 71), hvad
der dog ikke passer overalt, saaledes ikke ved dette Navn. Her maaske om
en flad Høide; jfr. Navne som Fjølaas, Fjølhaugen. — Har alm. været skr.
Fjellerud.
40, 4. Bjørnerud. Udt. bjø nnrü. — Underbrug 1665. 1723;
se under Gaards-No.
* B j a r n a (r) r u ð; vel af et af Mandsnavnene Bjarni eller B j ijm;
jfr. under «Forsvundne Navne» i Eidanger Herred. Nutidsformen med ø i
lste Stavelse opstaaet ved Paavirkning fra Mandsnavnet eller Dyrenavnet
Bjørn i Nom. Se PnSt. S. 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>