Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. HOVIN
281
*Skífudalr? Ligger ved et Tilløb til Raua1 og antages Bd. I S.
292, NE. S. 216 at kunne komme af et Elvenavn S k i f a. Samme Forklaring
er antaget for Skivdal i Tune. Det sidste Navn skrives vistnok i S k i p d a 1 e
RB. 491; men denne Oprindelse forklarer ikke den nuv. Udtale med langt
lnkt -i i Iste Stavelse, og Formen i RB. er vel fremkommen ved en feilagtig
Forklaring af Navnet. Maaske kan til disse Navne henføres Skifjorden i
Hyllestad i Sandfjord (Skipufiordher DN. XII 232), hvor det dog efter
den nuv. Udtale er tvivlsomt, om der ikke har været aabent i, og Skivaasen
paa Ytre Vikten, som dog mulig har Navn efter Aasens Form. Et Elvenavn
*Skifa antages i NE. S. 216 at staa i Forbindelse med ski fa f., Skive,
Plade, og Verbet ski fa, dele, kløve i Skiver. Mulig staar det dog i nærmere
Forbindelse med Adj. s kei fr, skjæv; en saadan Betydning kunde passe paa
et Tilløb, der gaar i skraa Retning mod Ho ved vandløbet. Isaafald kan
sammenlignes med det Elvenavn *Skjalga, som synes at forekomme i Gaard
-navnet afSkialgobolstadh (AB 75), nu Skjelbostad i Vold i
Romsdalen, og som Tel maa sættes i Forbindelse med Adj. skjalgr, skjæv.
Tilløbet til Rana danner en spids Vinkel med Hovedelven, medens den Elv,
der kan være Tale om i Tune, snarere danner en ret Vinkel til den anden
Elv. Naar Munch (Norge i MA. S. 188) tillægger Skivdalen den gamle Form
Skipviðadalr, maa dette bero paa, at han har henført det RB. 18 nævnte
i Skipwidadale til denne Gaard. Det sidste Navn anføres imidlertid i
RB. under Solum Kirke og har efter de andre der opførte Navne utvivlsomt
ligget i Solum Sogn (se S. 161 foran). En anden Sag er det, at Skivdalen
nok kunde forklares som et opr. ’Skipviðadalr; men der er her intet,
som specielt kunde tyde paa denne Oprindelse.
8. 3. Huken med Hukestøl. Udt. huken, hulcestúlen.
Huk m., antagelig i den af Ross nævnte Betydning: skarp Krumning.
De fleste af de Navne, hvori dette Ord forekommer, synes unge; gammelt er
dog Hnke i Leikanger, der nævnes 1338 (DN. XI 29). Jfr. Bd. II S. 77.
8.4. Uverud. Udt. uverú. — Ufverud, forhen i Skattelaug
med Skivdalen 1723. Underbrug dertil 1665; se under Gaards-No.
•Ulfaruð, med Gen. Flt. af Dyrenavnet ulfr, Ulv, som Iste Led.
Med Hensyn til Bortfald af 1 foran v og Forlængelse af Stavelsens Vokal jfr.
t. Ex. GN. 15, 4 ndfr. Ulverud er et oftere forekommende Navn. Der er dog
adskillig Grund til at formode, at endel af de Gaardnavne, som nn begynde
med Ulve-, have et Personnavn til Iste Led. Jfr. Bd. II S. 255. PnSt. S. 271.
9. Daarud. Udt. da rú. — Darud DN. VII 343, 1403. Darud
1612. Daarud 1665. 1723.
D á r u ð. Samme Navn i N. Land (Bd. IV, 2 S. 200), hvor dog ingen
Form fra MA. er bevaret. Maaske af * D á a r u ð, sms. med Plantenavnet
d á i m., nu Daae (galeopsis tetrahit). Dette Ord udtales efter Aasen og Ross
nu i Telemarken Dæ, De.
9.5. Dammen. Udt. dammen.
10. Fosso. Udt. fass’o. — i Forssøne, fore Forssina DN. IX
269, 1444. i Fossonom DN. IX 305, 1456. Fo^em 1593. 1612.
1665. Fossum 1723.
Dat. Flt. af fors m., Fos. Den ældste Form fra 1444, der ser ud som
en Sammensætning med vin, er vistnok kun en ukorrekt Skrivemaade for
Forsunum eller maaske for Akk. Forsana. I senere Tid alm. skr.
Fossum (jfr. GN. 14), hvorfor Munch (Norge i MA. S. 188) feilagtig har
opfattet Navnet som et opr. Forsheimr.
1 Ikke, som angivet i NE. S. 216, til Skjerva.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
