Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. GRANSHERRED
291
rimeligt er vel Navnet et opr. * K o 11 i ð, sms. direkte med k o 1 og sigtende
til Kulbrænding paa Stedet; isaafald maatte ialfald her Elvenavnet Kola
sigte til det samme. Andensteds haves Navnet Kolhaug sms. med k o 1 n. Man
kunde ogsaa tænke paa Oprindelse af Plantenavnet kål n., Kaal, som da
maatte antages at sigte til en vildtvoxende Plante. Denne Oprindelse synes
Kaallien i Rakkestad at have (Bd. I S. 118). Det herværende Navn har ogsaa
været skr. «Kaalli».
17,3. Lislerud. Udt. lisslerú.
Jfr. Tinn GN. 9. 58, 3.
17,6. Kjønnebotn. Udt. Içø’nnebåtn.
Se Indl. under tjqrn (S. 81) og uuder botn (S. 45).
18. 19. Yenaas søndre og nordre. Udt. vøKnås. — Wennaeß
St. 189. Wenaaß 1602.Vs. Wennaas 1612. Weenaas og Weenaas
nordre 1665. Weenaas søndre og nordre 1723.
* V i n á s s ; se Seljord GN. 53.
20. Rui vestre. Udt. rue. — Ruuj 1665. Ruui 1723.
Se Drangedal GN. 57,7. Tillægget «vestre» formodentlig i
Sammenligning med GN. 40.
21. Tinnoset. Udt. tinnbse.
Ligger ved Elven Tinnes Udløb af Tinnsjøen; om dette Elvenavn se
under Tinn Herred ved Herredsnavnet (S. 254). Sidste Led oss m. er nu
tildels blevet Intetkjønsord (Indl. S. 69).
22. Lynnevik. Udt. lynnevrk. — Lundewigh St. 190.
Lind-wig 1585. Lønneuig 1602.Va. Lønnevig 1665. Lønnewig 1723.
Vistnok i Overensstemmelse med Formen i St. at forklare som et opr.
♦Lundarvik, aflundr m., Lund. Overgang af u til y findes ikke
sjelden foran -nd og -nn (StK. 93 f.). Ved Lunde i Hedrum er saaledes baade
lynne og lønne opg. som Udtaleform (Bd. VI S. 341).
22,3. Finnekaasen. Udt. finnekåsa.
Samme Navn i Kviteseid (GN. 29,2). Om Navne, som begynde med
Finn-, jfr. Bamle GN. 85.
23. 24. Busnes østre og vestre. Udt. bu snes. — a
Bwss-ness, i Bwrssnæss DN. IX 465, 1521. [paa Bossnesse DN. XIII 735,
1539. 751. 752, e. 1540]. Boßnes, Boußnes 1593. Bußneß 1602.
Vi,Vi- Busnis 1612. Bußnes østre, Bußnes vestre med
Schielß-aasen, Houchedallen og Hougetraa 1665. Busnæs med Sanden,
Bus-næs vestre med Sehiødsaassen, Houchedahl og Houchetraae 1723.
Bus- i Busgaarden i Skjeberg er vel Gen. af et gammelt Mandsnavn
Bútr (Butr), som dog kun forekommer et Par Gange paa Island i MA.;
Gaarden heder nemlig Budz Hornes i RB. (Bd. I S. 237). Mulig haves
samme Mandsnavn ogsaa i Busvol i Romedal (Bd. III S. 137). Ved det her
omhandlede Navn har dog O. R. ikke turdet antage denne Forklaring (PnSt.
S. 55). Man tør maaske gjette paa, at Busnes er et opr. *Bdrsnes (jfr.
den ene af Formerne fra 1621), af bú r n., Forraadshus; Udtale uden r kunde
sammenlignes med Udtalen tó snes af Þ ó r i s n e s, Vaaler GN. 3 (Bd. I
S. 361), og tó’se af Þ ór s hof, Borge Sml. GN. 87 (Bd. I S. 276). Dette
bliver dog kun en usikker Gjetning, da man neppe tør lægge stærk Vægt
paa den anførte ældre Form. — «Houchedallen» er det ofte forekommende
Navn Haukadalr; se Solum GN. 38. Om de andre Underbrug se ndfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
