Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
BRATSBERG AMT
23,5. Luen. Udt. luen.
Betyder maaske «Lunden» (NG. Mscr.). Som Stedsnavn udtales dette
Ord ofte lú’n. I Vest-Telemarken er dog Udtalen en anden (se Kviteseid
GN. 3,5).
24,3. Haugetraa. Udt. haugetrå. — Underbrug 1665. 1723;
se under Gaards No.
Sidste Led er t r o ð f., hvorom se Indl. S. 82.
24,9. Skjesaasen. Udt. sjesåsen. — Underbrug 1665. 1723;
se under Gaards-No.
Skjes- er maaske opstaaet af *Skeiðs- eller *Skeiðis-, Gen. af
skeið n. eller det deraf afledede sk ei ð i n., hvorom se Indl. 8. 75. Skemo
(udt. sje’mmo, med aabent e) i Vegaarsheien synes at indeholde et af disse Ord
(Bd. VIII S. 2), Skjes vold (ndt. sjéss-, med lukt e) i Vaage ligesaa (Bd. IV, 1 S.
73), og Skjesol (udt. sjes-, med lukt e) i Aasen, N. Thj. Amt kommer af
Skeiðishóll. I den senere Tid har Navnet alm. været skr. Skjødaasen.
25. Tufte. Udt. tujfte. — Toffte 1665. Tofte 1723.
* T u p t i r, Flt. af t u p t f., hvorom se Indl. 8. 82.
25,3. Kasin. Udt. Ica sinn.
26. Lilleland. Udt. IVsslann. — Lilleland 1665. 1723.
27. Feten. Udt. feten. — Fætten 1723.
Se Indl. under f i t f. (S. 49). Ligger ved en Bæk. Formen er Dat. i
best. Form.
28. Reisjaa. Udt. røisjå.
Egentlig Navn paa det Vand, hvorfra Rauelven løber ud (paa Grænsen
mod Hovin Herred), paa Amtskartet skr. Rausaavand. Det kunde ligge nær
at formode Forbindelse mellem Elve- og Sønavnet; men det synes vanskeligt
at paavise en saadan. Se forøvrigt under Hjartdal GN. 110. 111.
29. Nisi. Udt. ni si. — Ness DN. IX 694, 1531. Neß St.
191. Neßenn 1585. [Nessi ASt. 82]. Neß 1593. Nes
1602.Vi-Næß 1668. Næsi 1723.
*Nesi? O. R. har opfattet dette Navn som Dat. af nes n., Nes
(Norges land og folk. VIII, 2 S. 465). Efter den nuv. Udtale kan det ogsaa være
et opr. *Nesin, Sammensætning af vin med nes, hvad Skulerud har
været tilbøielig til at antage (S. 15). Imod denne Forklaring kan maaske tale, at
Brevet fra 1531 er udstedt paa selve Gaarden, hvor man vel har havt
Kjendskab til det rette Navn. Der findes heller ikke andre Navne paa v i n i
Herredet (heller ikke i Tinn er der noget sikkert vin -Navn, og i Hovin har der
kun været ét). Nisi kan være opstaaet af * N e s i ved Tiljevning.
29,1. Moen, Mikkelsgaard, Damstølen. Udt. mon. tai
Mels-gal (? O. R.). dammstúl.
Damstølen af Damm m., Dæmning.
29,5. Lien. Udt. li’a.
30. Li. Udt. li. — i Lydh DN. I 611, 1456. Lhij med Thoe
1665. Lie 1723.
Líð f., se Indl. S. 66.
30, 1. Rydningen. Udt. runningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
