Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
BEATSBERG AMT
*Særeifsland? O. R. antager i Norges land og folk. VIII, 2 S. 481
under Tvivl som gammel Form *Særefsland. 1ste Led synes at være
det samme, som haves i: i Serepstadum DN. X 68, 1361. II 318. 319,
1370, i Serefstadhom DN. III 377, 1392 osv., nu Serstad (udt. Se r-)
i 0. Toten. Det ligger nær i begge disse Navne at søge et Mandsnavn eller
Tilnavn som lste Led. Mest ligetil vilde det være deri at se et * s æ r e f r,
Sø-Ræv, brugt som Tilnavn; men da dette er et aldeles ukjendt Ord, bør en
anden Forklaring søges. S. B. har antaget, at Særefs-, Serefs-, Særeps-,
S e r e p s- er at forstaa som * S æ r e i f s -, Gen. af et Mandsnavn, sms. med Adj.
r e i f r, munter, der danner sidste Led i andre Mandsnavne. Paa svenske
Runestene findes saaledes Sigreifr og Bótreifr, det første i en enkelt
Indskrift (Liljegren, Run-Urkunder, No. 692) i Formen Seref (Akk.). Efter
denne kunde man, da ogsaa i norske Personnavne Sig- er gaaet over til Se-,
Sæ- (t. Ex. Seuater for Sigvatr DN. IX 268, 1443), fristes til at antage
Særefs-, Serefs- i de to Gaardnavne som Gen. af Sigreifr. Men
Overgang af Sig- til Sæ-, Se- kan dog ikke i Norge sees at have udviklet
sig saa tidlig som i det 14de Aarh., hvorfor det vel maa være Gen. af et
ellers ukjendt Mandsnavn *Særeifr, sms. med sær m., Sø. Jfr. Bd. IV,2
S. 73. Om et andet, dog yderst usikkert Spor af dette Navn se Bd. V S. 56.
10. Risvold. Udt. risvæll (ogsaa hørt -vøll). — i Riiswallæ
DN. III 670, 1477. Rißuold 1585. 1593. 1602.Vi. 1665. Riisevold
med Sidseiord 1723.
Ris VQ lir eller Ri s vellir; af ris (hr i s) n., Ris, Kratskov (Indl.
S. 70), og v <j 11 r (maaske i Flt.) m., Græsslette.
10,1. Sesjord. Udt. s&ssjör. — Sißeiord 1665. Underbrug
1723; se under Gaards-No.
*Sessagerði? Maa vel være samme Navn som Sissejord i Bø
(GN. 43).
10,5. Aarhus. Udt. a rus. — i Arws DN. III 670, 1477.
* Á r ó s s. Synes efter Kartet at ligge ved Sammenløbet af to Elve,
hvorfor Navnet vel her er en Sammensætning af Gen. af å, Elv, med oss
m., Elveos, ikke med bus, som ved Gjerpen GN. 5, hvor ogsaa Betoningen
er anderledes.
11. Hovdejord. Udt. h&vdejor. — Howddhegerdh DN. VIII
418, 1476. Hogdegiordt 1585. Hoffdegiort 1593. Hoffdegiordt 1602.
Vi. Hoffuidgiord 1612. Hoffdeiord 1665. . Hofdeiord 1723.
HQfðagerði; afh(jfði m., hvorom se Indl. S. 58 under h o f u ð, og
g e r ð i n. (Indl. S. 61).
12. Holm. — Jfr. Oplysningerne om Sognets gamle Navn S.
298. — a Holme DN. I 726, 1501. Holmb med Preste- og
Heigßlut-ten i Huammen 1665. Holm med Prestelutten i Hvammen, Fosserud
March, Engen Prestelutten i Svartdal, Præstelutten i Sauland.
H o 1 m r m. (se Indl. S. 56). vel Betegnelse for den Halvø, paa hvilken
Gaarden ligger. Var tidligere Præstegaard. Ogsaa i Hosanger har dette
været det gamle Navn paa Præstegaarden. Jfr. ogsaa Bø GN. 53. Om
«Huammen» og de derunder anførte Parter se under «Forsvundne Navne»
ved Herredets Slutning. «Fosserud» maa være et nu forsvundet Sted. Om
«Svartdal» se Seljord GN. 78. 79, om «Sauland» GN. 67 ndfr.
12, 3. Jymoen. Udt. jý’mo’n.
Forklaringen aldeles uvis. Ligger ved Jymoelven. Som en Gjetning kan
anføres, at Navnet mulig indeholder et gammelt usammensat Navn paa Elven,
af en Stamme Gý-. Et saadant Elvenavn (Gý?, Gýja?) synes at fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
