Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
BRATSBERG AMT
*Mýrargerði; se Indl. S. 68 under mýr r og S. 51 under gerði
— «Giufvedal» maa vel have Sammenhæng med Svartgjuvet, hvorom se under
GN. 35. 36. «Svalestuen» er GN. 45.
47. 2. Haugen. Udt. hau’gen. — Houge (nylig ryddet) 1665.
Hougen 1723.
48. Fune. Udt. fune. — Fudnar, Fundum 1585. Fundner
1593. Fundnar 1602.x/s. Funner 1665. 1723.
Forklaringen uvis. Kan maaske tænkes at slaa i Forbindelse med f á i
m., Raaddenhed, få inn, raadden, og f ú n a, at raadne. Navnet har alm.
været skr. Funer; men det synes efter Udtalen ikke at kunne svare til en
gammel Nom. Flt., uagtet de ældre Former tyde herpaa.
49. Midbøen nedre. Udt. mibbøn. — Midbøenn St. 187 b.
Midbønn 1585. 1602.’/i,’/s. Midbøe nedre 1665. Midbøe med
Carlsopsahl 1723.
Jfr. GN. 20. — «Carlsopsahl» er GN. 32.
50. Dølene. Udt. dø’lærm. — Døllen 1665. Døhlen 1723.
Best. Flt. af Døl f. (og m.), liden Dal.
50.2. Train. Udt. train,n,.
Flt. i best. Form af t r (j ð f.; se Gransherred GN. 4,4.
51. Midbøen øvre. — Jfr. GN. 49.
52. Haugeberg. Udt. haugebar. — Hoffberg 1585.
Houg-biergh 1585. Houffberg 1593. Haaberg 1602. Vi. Haaberig 1612.
Hougberg med Midbøe 1665, Hougberg 1723.
*Haugaberg; af haugr m., Haug (Indl. S. 53), og berg n.
(Indl. S. 43).
52.3. Saupstølen. Udt. saupstid.
Navnene Saupstøl og Saupsæter findes ofte paa begge Sider af
Bergens-fjeldet og ere vel at forklare af Subst. Saup, Kjernemelk. Se Bd. XIV S. 333
(efter en Notits af O. R.).
53. Bergsland. Udt. b&rslann. — Bergißland 1585.
Berse-land 1593. Bærslannd 1602. Vü. Bersland 1612. Bergland 1665.
Bersland 1723.
Antages i PnSt. S. 38 at være *Birgisland, af Mandsnavnet B i
r-gir; Bergsland i Varteig (udt. som her) skrives i Birgislande RB. 500.
Da Gaarden er Nabogaard til GN. 52, kunde man tænke paa
Sammensætning med berg n.; men Formen fra 1586 taler bestemt imod denne
Forklaring.
53,2. Matklep. Udt. matklæpp.
Der gives temmelig mange med Mat- begyndende Stedsnavne, Mataasen,
Matberg, Matklep, Matland, Matvik, Matøen m. fl., som Bd. III S. 224
forklares af m a t r m., Mad, saaledes at der dels kan tænkes paa Mad for
Kreaturer, dels paa Menneskeføde, og Stedet altsaa er betegnet som et nærsomt
Sted (jfr. m a 11 a n d, Land, hvor der er Forraad af Mad), eller et saadant
Navn kan bero paa, at man har pleiet at hvile og spise der paa Reise. Det
er dog vel rimeligt med J. Jakobsen (Aarbøger f. nord. Oldkynd. og Hist.
1901 S. 131) at antage, at der har været et Ord mat n. med Betydning:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
