Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. HJARTDAL
319
kan antages at være et Hankjønsord, hvad der desuden strider mod Formen
Bondal. Mulig har Vandet engang havt Navnet *Bónn m. Jfr. under
Tinn GN. 71. 72. Naar DN. XV 40 har Formen Bombsdaall, maa -s her
være en Feil, som er indkommet i den sene Afskrift af vedkommende Brev,
vel under Paavirkning af Navnene Bonsvandet og Bonsaasen.
FORSVUNDNE NAVNE.
i Monum (under Mæland, GN. 24. 25) DN. I 725, 1501.
Dat. i best. Form af mor m., Sand- eller Grusslette (Indl. S. 67).
i Hufuom (i Hjartdal) DN. XI 164, 1448.
Dat. Flt., mnlig af h o f n. Dette Ord kan da ikke have den alm.
Betydning: hedensk Tempel, da man i dette Tilfælde skulde have Dat. Ent., men
synes at maatte have den almindeligere Betydning: Gaard, Hus, som kjendes
fra beslægtede Sprog (se Indl. S. 56). Man bør dog maaske snarere tænke paa det
Ord Hov n., som kjendes fra den sydlige Del af Landet i Betydning:
For-høining. Hvis dette Ord egentlig er en Flertalsform af et tabt * h a f n. (se
herom under Skaatø GN. 6,7), pauser dog Formen Hofuom med u-Omlyd
ikke til Brevets Dialekt; man skulde vente *Hafuom uden Omlyd. Mulig
kan, hvis S. B.’s Forklaring af dette Ord er rigtig, Bevidstheden om Ordets
Oprindelse af *haf have tabt sig c. 1450 og Omlydsvokalen være trængt
ind i Dat. fra Nom. Flt.
Huamen (Part: Hegislut) DN. XI 722, 1536. — Jfr. GN. 12. GN.
49 og 51 siges i ældre Matrikler at ligge «i Hvamsgrænden».
•Hvammr m., kort Dal (Indl. S. 67). — Partnavnet skrives i 1665
Heigßlutten. Dette maa være en Del af det «Heßlutten», «Hegslutten», der
er anført under GN. 46 i Aarene 1665 og 1723. Hvad Iste Led er, er uvist.
Det kan mulig være Gen. af Mandsnavnet H e ð i n n, da Hedenstad i 0. Eker
(GN. 36), som i DN. II 598, 1452 skrives Heidhinstadhum, i en
samtidig Paategning paa Brevet skrives Heghinstadhom, hvormed det ovfr.
anførte «Hegislut» kan sammenlignes. Eu anden Part, «Prestelutten», er
ogsaa anført under GN. 12.
Koffwæ Vsseen, Vssen, Vss, (a: = Osen?), antagelig i Tuddal DN.
IX 390, 1395.
"Kófuóss. Det anførte Navn er vistnok en Sammensætning af oss
m., Elveos, Elvs Udløb af Vand (Indl. S. 69), med Gen af et Elvenavn
*Kófa. I det sidste tør man ganske vist se det nuv. Kova (med lukt o),
en af Skogsaaens Kildeelve, som falder i Søn(der)landsvandet i Nærheden af
GN. 86. Navnet Kova kan antages beslægtet med Folkesprogets Kov n.,
Tilstoppelse, Tildæmmelse, Opdæmmelse af Frost i Vandet, Bækkenes
Opstigning af Is i Bredderne (de sidste Betydninger anførte af Aasen fra
Telemarken), samt Kova f., Tilstoppelse. Kova gaar paa flere Steder gjennem
dybe og trange Gjuv. Hvor Stedet har ligget, kan ikke siges; Elven gaar
gjennem flere Vande.
Prestgaardt, Prestholdt (i Tuddal) 1602.7* (vel == GN. 105).
[Aassebreche (i Tuddal) DN. XIII 767, 1545].
Stedet er vel ingen Gaard, men en Bakke ved GN. 107, 1ste Led denne
Gaards Navn, 2det Led brekka f., Bakke (Indl. S. 45).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
