Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
BRATSBERG AMT
•Eisand i, Præs. Partic. af eisa, fare frem med Voldsomhed eller
stærk Fart. Ligger ved Valleraaen og har opr. været Navn paa en Fos i
denne. Elve- og Fossenavne forekomme ganske ofte i Participform; det
mest bekjendte blandt saadanne er det paa fl. St. forekommende Rjukan(d)
d. e. Rjúkandi. Se Bd. III S. 70.
56. Kaasen. Udt. Tea si. — Se under GN. 55 og 49.
57. Tveiten. Udt. tvei’ten. — Thued 1602.Vi. Tuedten 1665.
Twetten 1723.
Se Hjartdal GN. 55.
57.2. Tveitehaugen. Udt. tveitehaugen.
58. Reinstøl. Udt. rei’nstaul. — Reinstul 1665. Ringstuel
1723.
Vel af Dyrenavnet reinn (hreinn), Ren. Om Ren i Seljord i
tidligere Tid se Wille S. 138.
59. Tvingeli. Udt. tvingli. — a Þuingalini DN. I 139, c.
1310. Tingeliidt St. 191 b. Tuinngelid 1585. 1593. Thuingeliid
1602.7a. Tuingelijn 1612. Tuingelj 1665. Tvingeli 1723.
Þvingalin? (O. R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 601). Synes
at maatte være en Samjnensætning med vin; saadanne kanne have en
Dativform paa -i ni (Indl. S. 86). lste Led J? vingal- kan jeg ikke forklare
sikkert. Det ser ud som et Adj. paa -all, dannet af Verbet |> vinga,
besvære, plage, tvinge, nøde; men et saadant Adj. existerer dog ikke i det
gamle Sprog. Da Adjektiver paa - a 11 betegne en Tilbøielighed til en
Handling, skulde Þvingalin betyde: en Havnegang, som skaffer megen Plage.
Det bliver dog en usikker Forklaring. Om et Par andre Stedsnavne, som
antagelig ere sms. med lignende Adjektiver, se Bd. XI S. 669. Munch
antager (Norge i MA. S. 187) en Form Pvingalin, som maatte være sms.
med Plantenavnet lin; men et saadant Navn synes at være endnu
ufor-staaeligere.
60. Aarhus. Udt. a rus. — [Orhuss JN. 392], Aarhuß St.
191 b. 1593. 1602.72. 1665. Aarhuus 1723.
Er her sikkert *Áróss; jfr. Hjartdal GN. 10,6.
61. Præstaarhus. Udt. prcÉ "sstårus. — Præste-Aarhuus øde
1723.
DN. XI 50 f. omtales i et Brev fra 1361 (anført ovfr. under
Herreds-navnet) et Sted, som benævnes i Sæiliagærdi a vestralntanom,
hvor Sysselmanden holdt Forhør i Anledning af et Drab. Ifølge Wille (S. 44)
er dette det nuv. Præstaarhus; han anfører efter et Brev fra 1362, at Stedet
i Anledning af det af Eieren begaaede Drab tilfaldt Kirken, saaledes at
Præsten skulde bruge Ager og Eng, Kirken Skoven. Willes Brev fra 1362 kan
dog ikke være det samme som Brevet i DN. XI, da det sidste ikke
indeholder noget om Dommen. Er Willes Meddelelse rigtig, hvad den vistnok er,
kan Sæiliagærdi i Brevet fra 1361 ikke være at forstaa som
Sognenavnet (som under Herredsnavnet antaget), men maa være Gaardnavn. Det
synes dog ikke at kunne være denne Gaard, Jens Nilssøn omtaler (se
Anmærkningen til Herredsnavnet), da den sidste laa vestenfor Kirken, medens
Aarhus ligger nordenfor. Det bliver dog paafaldende, at der skulde have
været to Gaarde Seljugerði i ikke større Afstand fra hinanden; jfr.
desuden under GN. 64. og 97. 98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
