Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SELJORD
383
72. Natadal. Udt. natadal. — i Natadall DN. XIII 69, 1423.
pa Natthædall DN. X 216, 1488. i Nattadal DN. V 778, 1529.
Nade-dall St. 193. Nattedall 1593. 1602.Vi. 1612. Nattedal 1665. 1723.
Natadal r. late Led er vel Gen. Flt. af not (h n o t) f., Nød,
Hasselnød, hvilket Ord allerede i MA optræder i Formen nat- (natskogh, Akk.,
Nøddeskov, DN. X 26, 1327). Ogsaa andre Stedsnavne, som nu begynde med
Nat-, ere vistnok at forklare paa samme Maade.
72,2. Kjøta. Udt. lçøta.
Se GN. 63, 7.
73. Minnesjord. Udt. mi’nnisjor. — Minißgiordt St. 193.
Minndißgiordt 1585. Mindeßgiordt 1593. Minnisgiordt 1602. Va. 1612.
Mindisiord 1665. Mindesiord 1723.
Iste Led er Minne n., vandret Flade ovenover eller paa Toppen af en
skraa Bakke, Terrasse, Plateau. Ordet anføres af Ross kun fra
Vest-Telemarken; det synes dog kun at være i Brug som Stedsnavn. Minnesjord ligger
paa en Terrasse. Se Ross S. 515.
73,4. Askedølen. Udt. asshedølen.
Af Tiænavnet Ask og Døl m., en liden Dal (jfr. GN. 33).
74. Skararud. Udt. slcä’rårü. — Scharerud 1665. Scharerud
med Giedaasen 1723.
•Skararuð eller ’Skararruð, hvor Iste Led vel er Gen. Flt. eller
Gen. Ent af s k (j r f.; blandt dette Ords Betydninger maa vel særlig «Trin
(i en Trappe)» komme i Betragtning, hvor det Andes i Stedsnavne.
Oprindelse af s k o r f. er dog vel ogsaa mulig; jfr. Bamle GN. 59, 7. — «Giedaasen»
er vel GN. 99.
75. Kirkerud. Udt. tørlçerü. — Kirkerud St. 193.
Kierche-lutten 1665 (da Underbrug til GN. 66). Kirke-Ruen 1723 (ligesaa).
•Kirkjuruð, Kirkerydningen.
76. Rørtveit. Udt. rø’ttveit. — Rørtued 1665. Rørtvedt 1723.
Iste Led er vel enten røyrr m., Rør, Siv, eller r øy r r m., Stenrøs.
77. Eiusaas. Udt. ei’ussås. — Idumsaaß St. 192. Edingsaas
1593. Euildtzaaß, Eiulsaas 1602.V». Eiullsaas 1612. Eiußaas 1665.
Edingsaas 1723.
•Øyjulfsåss, af Mandsnavnet Øyjulfr (PnSt. S. 288 og O. R. i
Norges land og folk. VIII, 2 S. 502). Skrivemaaden i nogle af de ældre
Kilder synes paavirket af Mandsnavnet Iðungr (se Saude GN. 59. 61. 62);
ifølge Udtalen kan Iste Led dog ikke være dette Navn.
78. 79. Svartdal søndre og nordre. Udt. svartdal. —
Suart-dall DN. XI 770, 1547. VII 840, 1561. St. 193. Suartedall St. 193 b.
Suardal 1585. Sorttedal 1585. Suartlall 1593. Suartdall 1602. Vi.
Suartdall søndre og nordre 1665. Svartedall søndre med Huchsvold,
Svartedall nordre 1723.
Vel *Svartudalr. Er ogsaa Navn paa den Dal, i hvilken Gaarden
ligger. Elven heder Svorte (med lukt o), opr. vel Svarta (JN. 394 Snarte),
af Adj. s vart r, sort; dens Navn er da Iste Led i Dalens Navn.
78,1. Haugsvold. Udt. hø"khsvåll. — Underbrug 1723; se
under Gaards-No.
Der har været en Gravhaug paa Gaarden; se Wille S. 64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
