Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
BRATSBERG AMT
80. 81. Bleka søndre og nordre. Udt. blVka. — Blekind St.
193. Blegkom 1585. Blickom 1602.7*,7*. Blechen søndre med
Suaruelj, Blechen nordre 1665. Bleckum med Sverfvelj, Blechum
1723.
* B 1 i k a r f., Flt. til blik n., noget, som blinker, noget, som er hvidt,
lyst i Sammenligning med Omgivelserne (Indl. S. 44). Der har været drevet
Bergværksdrift paa Stedet, og en Gang i Bleka Grube fører Kobberkis,
Wis-mutglans og lidt Guid (Norges land og folk. VIII, 2 S. 494). Det er vel
Mineralforekomsterne, som har givet Anledning til Navnet. Nogle af de
ældre Kilder vise, at dette ogsaa har havt Dativform (* i Bli klim). Jfr.
Lunde GN. 16, 8.
80,4. Sverveli. Udt. svtirvéli. — Suerffuelij 1612.
Under-brug 1665. 1723; se under Gaards-No.
Staar vel i Forbindelse med Folkesprogets Sverv m., Hvirvel,
Kredsgang, og sverva, at hvirvle, løbe i en Kreds, men uvist hvorledes.
82. Bakken. Udt. bakføn. — Backenn 1593. 1602.7«. Backen
med Hogstul og Midbøe 1665. Backen med Midbøe og Hougstuel
1723.
82. 1. Haugstøl. Udt. hå’kkstaul. — Underbrug 1723; se under
Gaards-No.
82.2. Midbøen. Udt. middbø. — Midbønn 1585. Underbrug
1665. 1723; se under Gaards-No.
83. Luten. Udt. luten. — Midbøe 1723.
Lut m., Del, Part.
84. Barstad. Udt. barsta. — Bostadt 1585. Borgstad 1585.
Berstad 1612. Barstad 1665. Bardstad 1723.
•Barkarstaðir? Opført i PnSt. S. 56 under Mandsnavnet Bor kr.
Om dette overhovedet har været brugt i Norge i MA., maa det dog have
været et sjeldent Navn, og Forklaringen bliver ved denne som ved flere andre
Gaarde af samme Navn, hvor sikre gamle Former mangle, aldeles uvis. Det
maa dog bemærkes, at bqrkr nogle Gange findes brugt som Tilnavn (K.
Rygh S. 10). Mulig er ogsaa Forklaring af Mandsnavnet B a r ð i, hvorom se
PnSt. S. 29; de ældste Former give dog ingen Støtte derfor.
84.3. Svain. Udt. svainn.
Flt. i best. Form af Svad n., nøgen Klippegrund. Som Stedsnavn har
Ordet faaet Hunkjønsform i Flt. (se Indl. S. 11).
84,6. Ingersmoen. Udt. ingersmon.
Af Kvindenavnet Inger.
85. Aakre. Udt. akré. — i Aakre jordh DN. X 251, 1518.
Agier, Ackere 1585. Ackre 1602.74. Acher 1612. Aachre 1665.
Aackre 1723.
*(i) A kri, Dat. af a kr m., Ager. Jfr. GN. 107,2.
86. Bøie. Udt. bø’le. — Bøie 1593. Bølle 1602.7t. Bøllu
1612. Bølle 1665. Bøele 1723.
Se Indl. S. 46 under b æ 1 i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
