- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 7. Bratsberg amt /
369

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19. KVITESEID

369

end nu, eftersom ogsaa GN. 32. 36. 40 43 i gamle Kilder henføres dertil,
medens de nu høre til Kviteseid S. GN. 33 har vel altsaa i sin Tid været
større end nn. i Lofgardenom maa være at forstaa som det ellers saa
ofte forekommende Partnavn Loptsgarðr, hvorom se Seljord GN. 34.

a Skoþweitom DN. XI 123, 1419. i Skothtueit i Brunkæbærgh
s. DN. III 495, 1427. a Skotueithom DN. XI 170, 1452. Skottveith
i Molgædal DN. X 220, 1490.

Det er vel tvivlsomt, om dette er samme Navn som Skotvet i Hamnes
(udt. skó’ttvétt), skr. Skoþuæit RB. 74 s., Skogthuedt St. 74 b, som efter
den sidste Form er antaget at være et opr. *Skóg])veit, af skogr m.,
Skov (Bd. VI S. 149). I det nyere Navn Skotrøen (paa fl. St. i N.
Trondhjems Amt) er Skog- afslidt til Sko-. Men jeg kan ikke anføre noget sikkert
Exempel paa, at Skog’- allerede i MA. har faaet Formen Sko-1, da det
ikke kan siges at være vist, at Skogstad i Norderhov (udt. skø’Jcksta, skr. a
Skost af DN. III 172, 1338) er et opr. Skógsstaðir (Bd. V S. 46).
Mulig bør man gaa ud fra Formen i DN. III 496, hvorefter det her
omhandlede Navn skulde være *SkotJ>veit, sms. med skot n., fremspringende
Land, særlig: høit Land; jfr. Skotgaarden (Bd. XIII S. 306). Havde Navnet
endnu været i Brug, vilde vel Udtalen have vist Oprindelsen.

i Lofthusom i (Estrada(!) i Brugabræg (!) s., i Stafdal DN. X 134,
1441. i Lopthwss, i Stoffdale i Ostrædalen i Broggeberge s. DN. IX
387, 1493.

Øystridair, den østre Gaard Dal; jfr. under GN. 52. — Lopthúsar
og Stafdalr have været Parter af denne Gaard. Om det første Navn se
Tinn GN. 58, Hjartdal GN. 21. Det sidste Sted skal ifølge Postadressebogen
endnu findes i Brunkeberg S. (Stavdal); det er ikke indtaget i Matrikelen,
og jeg ved ikke, hvor det ligger. Om Navnet Stafdalr jfr. Solum GN. 82.
Hvorvidt det her er at sætte i Forbindelse med Elvenavn, kan jeg ikke sige;
det indeholder maaske Subst, staf r i en eller anden af dette Ords
Anvendelser (jfr. Indl. S. 78).

i Swalastofw [i] Øystredale i Bruggæbergs s. DN. XI 196, 1470.

Svalastofa, nok en Part af samme Gaard; oin Navnet se Saude
GN. 16.

i Holum, [i] Nidbøa (?) i Molghadale DN. XI 159, 1446.

Det siges ikke udtrykkeligt, at i Ho Kim ligger i Morgedal; maaske er
det Kvaalo i Laardal (se under GN. 12 der). —I Nidbøa er vel Nid- Feil
for M i ð - og altsaa den næste Gaard ment.

i Mitlbøen (mellem Kiev, GN. 69, og Bjaaland, GN. 70) i
Molle-dall DN. XI 792, 1555. 793, 1555.

i Midbønom (i Kviteseid S.) DN. XIII 60, 1416.

Miðbœrinn, Midtgaarden. Kan ikke være samme som frg.

a Æffuiem i Morgdalla DN. VIII 494, 1520.

Uforstaaeligt Navn. Maaske Feil for * Æffiiien, Dat. i best. Form af
e f j a (Indl. S. 48).

[i Lund i Molledall DN. XV 736, 1552],

Se Indl. S. 66 under 1 u n d r.

1 Fra hvilken Tid Formen Skoþuæit i Tilføielsen i RB. skriver sig, sees ikke a
Udgaven.

Rygh. Gaardnavne VII

24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:34:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/7/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free