Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. RAULAND
413
hvor det dog forekommer tidlig (Landn.); i Norge kan dog vel et Par med
s t a ö i r sms. Stedsnavne henføres dertil. Grimedalen maatte, om denne
Forklaring er rigtig, vistnok være et meget gammelt Sted, hvad der dog ikke
synes at stemme med Gaardens afsides Beliggenhed. Om Udtalen
grem-og ikke greme- sknlde være den opr., kan man mulig tænke paa Ordet
Grim (med langt i) i Betydningen Fossegrim (i Telemarken, efter Aasen), i
Ullensvang i Hardanger Navn paa en Bjergvætte, efter hvem «Grimstenene»
ere benævnte (se Ross). Der er en Fos i Dalens Elv. Skulde denne
Forklaring være den rigtige, kan sammenlignes med det under «Forsvundne
Navne» ved Herredets Slutning anførte Dámannaheiðr og maaske med
Fyresdal GN. 5,6.
60. Gausbu. Udt. gau’sbü. — Goßby 1585. Gudtzbø 1612.
Goußbøe 1665. Gousbøe 1723.
Antages PnSt. S. 83 at indeholde Elvenavnet G a u s (af gjósa, strømme
frem med Voldsomhed). Dette maatte da have været et ældre Navn paa den
Elv, som nu kaldes Storelven. Gaarden ligger ikke ved selve Elven, men
ved et af de Vande, denne danner. Der er dog neppe noget til Hinder for
at antage Navnet sms. med Mandsnavnet Gautr (*Gautsbúð);
Betoningen synes nærmest at tale for denne Forklaring. Det nævnte Elvenavn
ligger derimod ganske vist til Grund for Elvenavnet Gausaa, Tilløb til
Bondal i Fyresdal.
61. 62. Aamli øvre og nedre. Udt. ammli. — Ommelidt
St. 200 b. Omlij 1585. Omlj 1593. Omlij 1602.72,72. Omblj øvre
og nedre 1665. Omlie øvre, Omlie med Wintslie 1723.
* A 1 m 1 í ð, af Trænavnet a 1 m r, Alm, og 1 í ð f., Li. Om Udviklingen
af Alm - til Aam- jfr. Drangedal GN. 3.
61. 1. Napen. Udt. napen.
Se Fyresdal GN. 29—31.
62.2. Moen. Udt. mo’n.
62.3. Yislien. — Underbrug 1723; se under Gaards-No.
•Vindslið? Iste Led kan være Gen. af vin dr m., Vind (jfr.
under GN. 65 ndfr. og Fyresdal GN. 24); n kan i Dialekten falde bort efter
Vokal foran Konsonant.
62. 4. Kvæveheien. Kaldes kvæveteijen (saa optegnet).
Iste Led Kvæv m., liden Dal; jfr. Hjartdal GN. 7,6.
63. Bergland. Udt. bergland. — paa Bærlandæ DN. IV 754,
1497. Berglanndt St. 202. 1585. Barland 1585. Berland 1593.
Berlannd 1602.72- Bergeland øvre og nedre 1665. Bergland 1723.
•Bergland; se Fyresdal GN. 67.
63,5. Sveigdalen. Udt. svei’gdalen.
Jfr. GN. 47,3.
64. A am dal. Udt. ammdal. — Ombdal 1585. 1593. Omdall
1602. Vi. Ombdal 1665. Omdal 1723.
* Al md air; jfr. GN. 61. 62.
65. Gaaskjøn. Udt. gå’sJçønn. — Gaastenn 1585.
[Gaasse-thiørn ASt. 84], Gaasetiøn 1593. Gaaßethiønn 1602.Vi. Gaaßtiønd,
Gaasetiøn 1612. Gaaßekiøn med Windzland 1665. Gaasetiøn med
Wintsland og Ton 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
