Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. RAULAND
415
hvor det dog synes at forekomme ialfald i eet Gaardnavn. Rimeligere er det
vel, at Barskaar er samme Navn som Baskaar i Liknes (Barskor 1619), som
antages at være sms af bar 5 n., Kant, Rand (Indl. 8. 43), og sk o r f.,
Afsats i en Fjeldside o. lign. (Indl. S. 75). Gaarden ligger oppe i Skraaningen
fra Lauvvikfjeldet ned mod Bandak. Stedet har og i senere Tid været skr.
Bardsgaard; jfr. Solum GN. 59.
70,2. Barskaartveiten. Udt. barsMrtveiten.
[71. Herjusdalen],
I PnSt. S. 128 anført under det gamle Mandsnavn Herjulfr, som nu
synes at være uddød. Der gjøres dog opmærksom paa, at endel af de
derunder opførte Gaardnavne mulig kunne indeholde Mandsnavnet Hergils i
den Sideform Hergiuls, hvori dette Navn oftere forekommer i MA., nu
Herju8. Formodentlig er Gaardnavnet af sen Oprindelse og sms. med Herjus.
Det kan dog bemærkes, at en Ola f r Hergiulsson, som omtales paa fl.
St. i DN. c. 1480, synes at have hørt hjemme i Skafsaa.
FORSVUNDNE NAVNE.
i Thorthongslii i Skafsaa DN. XIII 111, 1482 (gaaet ind under
Stora asli, GN. 57).
"Turtungslíð? Da der i Brevet ikke gjøres Forskjel paa t og th,
kan Thorthongs- maaske være at forstaa som T u r t u n g s-, der kunde
tænkes at have været Navn paa et Fjeld eller en Høide. Et "Turtungr
kunde mulig være dannet af Plantenavnet Turt, Tort (i Telemarken udt.
Toort), sonchns alpinus eller mulgedium alpinum (jfr. Bd. I S. 144). Det
maa være dette Navn, som er anført i to forskjellige, afslidte Former under
GN. 67.’
Grændenavnet Børte: [a Berta DN. XVIII 89, 1472], a Byrttom
DN. VII 488, 1481. a Byrttha DN. IX 355, 1481. a Byrthom DN.
VII 491, 1483. a yttre Byrthom, i øfre Byrtom DN. VII 502, 1493.
i øffre Byrghthæ, i Bvrtum DN. VII 505. 506, 1497. i Byrttegrend
DN. VII 841, 1561. Jfr. GN. 7.
Grændenavnet- maa skrive sig fra en gammel Gaard, hvoraf ialfald GN.
3 og 4 og vel ogsaa GN. 5 og 7 ere gamle Parter. Om Navnet se under
Lunde GN. 1. 2. Efter den en enkelt Gang i DN. VII 505 forekommende
Form Byrghthæ har Munch (Norge i MA. S. 188) opført som gammel
Navneform B y r g ]) a r, hvad der naturligvis ikke er rigtigt. Det er vistnok
sandsynligst, at Navnet ogsaa her opr. har tilhørt et Vand (Børtevand).
Følgende Ødegaarde og Fiskevande til Aasland (GN. 43) anføres
DN. VII 682, 1526:
Hedæbør.
•Heiðarbœr; 1ste Led h e i ð r f., Hei.
Byørnæmiræ.
•Bjarnamýrr; Iste Led vistnok Dyrenavnet bjqrn.
Miovatn.
•Mjóvatn, det smale Vand (af Adj. mjór, mjár, smal).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
